Debian-pakkers livsforløb
Alle Debian-pakker har en vedligeholder (normalt kun én, men nogle gange varetager små udviklerhold særligt komplicerede programmer). Det er vedligeholderens ansvar, at være på omgangshøjde med nye udgivelser fra den officielle forfatter af programmellet (kaldet "opstrøm" eller "upstream"), hvis der er en sådan, samt sikre at pakken kan tilpasses til alle de maskinarkitekturer, som Debian understøtter, desuden skal vedkommende sikre at pakken lever op til Debians tekniske regler, rette fejl i pakken, som brugerne har rapporteret (brugerne kan være andre Debian-udviklere), og forbedre pakken, så den bliver lettere at bruge, får flere indstillingsmuligheder, bliver mere sikker og så videre.
Lejlighedsvist udsender en pakkevedligeholder, en ny udgave af en pakke, ved at uploade den til mappen "incoming" i Debians pakkearkiv (eller en "upload-kø", hvor der kører et periodisk batch-job, som overfører pakker til mappen incoming). Med mellemrum (pt. en gang dagligt), gennemløbes mappen "incoming" af en automatiseret proces, der sikrer at uploadede filer er i orden (alle påkrævede filer er til stede) og at pakken har en digital signatur fra en Debian-udvikler. Signaturen skal være fremstillet ved hjælp af OpenPGP-kompatibelt programmel. Alle Debian-udviklere har offentlige nøgler. Pakker signeres af to grunde: 1) for at markere ikke-signerede pakker, der kan være uploadet af en ondsindet person udenfor projektet, og som derfor ikke behandles yderligere, og 2) tillade registrering i tilfælde af, at en pakke indeholder en alvorlig fejl, en overtrædelse af reglerne (engelsk: policy) eller ondsindet kode.
Hvis det viser sig, at pakken i "incoming" er signeret korrekt og ellers er i orden, overføres den til et området i arkivet kaldet "pool'en". I første omgang er accepterede pakker kun tilgængelige fra den "ustabile" programsamling, der indeholder de mest ajourførte udgaver af alle pakker. Dog er ny kode også uprøvet kode, hvorfor pakkerne opbevares i dette udviklings-/kvalitetssikringsområde i flere dage (den præcise opbevaringstid er afhængig af, hvor meget det "haster" med det uploadede).
For at blive flyttet fra udviklings-/kvalitetssikringsområdet til programsamlingen "test" (testing) - det vil sige, den samling af pakker, der er kandidater til den næste udgave af Debians distribution - skal en pakke opfylde flere krav:
- den skal have været i kvalitetssikringsområdet i et passende tidsrum;
- der må ikke være indsendt et større antal "udgivelseskritiske" fejl vedrørende pakken, end mod den aktuelle version i test-området. Udgivelseskritiske fejl, er fejl der er så alvorlige, at pakken er uegnet til at blive udgivet;
- den skal være oversat til alle arkitekturer, der forventes at være en del af udgivelsen;
- det skal være en pakke til en arkitektur, som forventes at være en del af en udgivelse (med andre ord, pakker til arkitekturer, der ikke udgives, findes kun i udviklings-/kvalitetssikrings-programsamlingen og ikke i programsamlingen med udgivelseskandidater);
- den må ikke være afhængig af nogen pakkeversioner, der ikke opfylder ovennævnte betingelser.
En udgivelseskritisk fejl i en pakke, som mange pakker er afhængige af, eksempelvis et delt bibliotek, kan derfor forhindre mange pakker i at blive overført til test-området, fordi det pågældende bibliotek betragtes som defekt.
Den udgivelsesansvarlige, som er en af projektleders delegater, kan i overensstemmelse med retningslinierne, kan nogle måneders varsel annoncere, at han har besluttet at udgive distributionen. Dette sker når alle vigtige
programmer er forholdsvis ajourførte i programsamlingen med udgivelseskandidater for alle arkitekturer, som det er planlagt at udgive, og når alle andre mål, den udgivelsesansvarlige har opsat, er opfyldt. På det tidspunkt bliver
alle pakker i programsamlingen med udgivelseskandidater en del af den udgivne programsamling.
En pakke - særligt gamle, stabile og sjældent opdaterede pakker - kan på samme tid tilhøre mere end én programsamling. Programsamlingerne er blot pegepinde til pakkerne i "pool'en", der er omtalt ovenfor.
Distributioner, der er baseret på Debian
- Knoppix
- Libranet
- LinEx
- Linspire (Tidligere kendt som Lindows).
- Morphix
- Progeny
- Skolelinux
- Stormix
- Ubuntu
- Xandros
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
