Danske besiddelser

Knud den Store

Med Knud den Store som konge af Danmark, England og Norge oplevede Danmark sit første storhedstid og hvor Skotland anerkendte kong Knud som beskytter. Knud den Store er blevet regnet som en vis og stor konge både i Danmark og England, selvom han aldrig regerede fra Danmark, men ved Knuds søn kong Hardeknuds død i 1042 blev unionen mellem England og Danmark brudt.

Knud den Hellige prøvede at samle Knud den Stores gamle imperium, men da sydgrænsen optog hans opmærksomhed blev ledingsflåden aldrig sendt afsted og det bliver starten på jagten på Knud den Hellige, der ender med hans døde i Odense, 10. Juni 1086.

Nordtyskland

Ved germanernes kolonisering af Nordtyskland i slutningen af 1000 tallet er venderne vendt mod muren, hvor de retter piratangreb og overfalder de sydlige danske øer. Erik Ejegod angreb øen Rûgen, og erobre deres vigtige base. Han indsætter sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste.

Under kong Valdemar den Store og hans barndomven ærkebiskop Absalon blev Danmark endelig af med den vendiske trussel ved endnu engang en erobring af Rügen, men denne gang blev deres hovedby Arkona taget og ødelæggelsen af deres helligedomme. Det var ikke kun øen Rügen, men også på fastlandet, nærmere i Pommern at Danmark fik udvidet sin interessesfære.

Med tronbestigelse af Knud 6. søn af Valdemar den Store blev Pommern underlagt dansk overherredømme og grænsen blev trukket ved Elben. Knud 6. tog også titel "de venders konge", som kong Frederik 9 brugte til sin død i 1972.

Valdemar Sejre var den sidste af de tre konger, der ekspanderede dansk magt. Han erobrede hele område syd for Østersøen inkluderet Ditmarsken, Hamborg og Lübeck. I 1219 kommer det nordlige Estland ind under dansk herredømme ved korstoget i Baltikum. I 1223 blev han fanget af sin vasal, grev Henrik af Schwerin under en jagt. Mod hans løsladelse opgiver Valdemar sine nyerobret besiddelser, senere prøver han at generobre området, det lykkes dog ikke.

Slesvig-Holsten havde igennem længere tid siden de tidlige tidere med vikingerne været dansk område, men gentagnende gange kom det til konflikt mellem Tyskland og Danmark hvor det afsluttede med afståelse fra dansk side i 1864.

Estland

Estland kom under dansk herredømme i korstogene mod hedningene i Baltikum og Rusland. Hele det nordlige Estland bliver styret indtil 1346, da Valdemar Atterdag skulle bruge kapital til køb af danske provinser fra de tyske grever, og solgte landet til den tyske orden Sværdbrødrene. Estlands hovedstad Tallinn betyder også "danskernes by" og byens banner er en udgave af Dannebrog. I 1557 blev området overtaget af Polen, hvor Danmark fik underlagt de estiske øer Øsel(Saaremaa) og Dagø (Hiiumaa). Den svenske ø Gotland var også på daværende tidspunkt underlagt dansk styre. Men ved freden i Brømsebro i 1645 blev øerne overtaget af Sverige.

Se også

• Danmark-Norge - Grønland - Island - Færøerne - De dansk vestindiske øer, Danmarks kolonitid, Serampore (Frederiksnagore), Trankebar.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.