Slavehandel
Den danske finansminister forslog, at man skulle forbyde slavehandel, siden den var nedadgående og skulle lave en plan over de nuværende slaver i de danske kolonier. Danmark blev derved det første land i verden som gjorde slavehandel forbudt så tidligt som i 1792, men som først ville have effekt i 1802. Danske og norske skibe transportede omkring 85.000 - 100.000 afrikanere i mere end 340 transatlantiske rejser.
Den danske trekanthandel startede i København, hvor skibene sejlede til Fort Christiansborg lastet med efterspurgte vare - navnlig håndvåben. Dem byttede man sig bort til kystens høvdinger, som leverede slaver i stedet. Det var praktisk, at besiddelsen af skydevåben gav disse høvdinger mulighed for at besejre deres fjender længere inde i landet og således bortføre krigsfanger - dvs. endnu flere slaver. Slaverne blev sejlet til Vestindien og afsat til de danske og udenlandske plantageejere i de Danske Vestindiske Øer. På St. Thomas, St. John og St. Croix oprettede man plantager til sukkeravl. De var ikke større end Møn, men inden for det danske monarki fandtes der ikke en tættere befolkning eller én, der gav større afkast. Trekantshandelen sluttede igen i København, hvor man lagde råstoffet i det Vestindiske Pakhus og omdannede sukkeret i de københavnske sukkerraffinaderier.
I København kom rigdommene fra trekantshandelen et fåtal af byens borgere til gode - f.eks. familien Schimmelmann, der fik råd til at bygge det overdådige Schimmelmannske palæ i Bredgade, som senere hen købtes af Odd Fellow Logen, hvorfor det i dag kendes under navnet Odd Fellow palæet.
Sidste koloni - Grønland får selvstyre
Den sidste rest fra den danske kolonitid sluttede i 1. maj 1979, hvor Grønland fik hjemmestyre, og efter mere end 575 år blev en del af Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland.
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
