Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Bipolar transistor

Den bipolare transistor var den fremherskende ind til midten af 1970'erne, da den er væsentligt mindre krævende at fremstille end felteffekttransistoren, som dog i dag antalsmæssigt er mere udbredt end den bipolare transistor undtagen til særlige anvendelser.

Den bipolare transistor er en af flere transistortyper.

Table of contents
1 Hvordan virker en bipolar transistor i praksis
2 Se også
3 Eksterne henvisninger

Hvordan virker en bipolar transistor i praksis

Herunder beskrives nogle eksperimenter, man kan udføre med en bipolar transistor. Den har tre elektriske forbindelse kaldet emitter, basis og kollektor.

Når man udforsker en bipolar transistor elektrisk samtidig på de tre ben, som kaldes emitter, basis og kollektor, bliver resultatet overraskende pga. nogle kvantemekaniske effekter i den tynde basisregion.

Transistoren kan grundlæggende anvendes på tre måder kaldet jordet emitter-, jordet kollektor- og jordet basis-kobling i fagsprog.

Efter en del forsøg, har man fundet ud af, at den måde at forbinde transistoren, der er mest generelt anvendelig, er at benytte emitteren forbundet til 0 V ('jord'), jordet-emitter-kobling. Her kobles indgangssignalet til basis og kollektoren bruges som udgang.

Så er spørgsmålet, om man skal anvende spændinger eller strømmeme som indgangs- og udgangssignaler. Selvfølgelig vil de fysiske størrelser strøm og spænding begge være tilstede, men hensigten er at finde et reproducerbart eksperiment, som kan forstærke (eller styre) signaler.

BC550: fysiske grænser

En af de bipolære transistorer, der sælges som standardkomponent, har typenummeret 'BC550'. Fabrikanterne af denne transistor har dimensioneret den således, at der maksimalt må løbe følgende strømme:
Ic < 100 mA
Ie < 100 mA
Ib < 50 mA

Udover strømgrænserne er der følgende spændingsgrænser, der skal overholdes:
Vce < 45 V
Veb < 5 V
Vcb < 50 V

Og så den sidste vigtige grænse: temperaturen inde i transistorchippenpen må maksimalt være 150°C.

Bliver nogen af ovenstående grænser højere end det opgivne, vil fabrikantens tekniske data, opgivet for transistoren, ændre sig permanent. Det er som regel til det dårligere.

Fabrikanten har målt, at der er en varmemodstand mellem chippen og den omgivende luft på 250 K/W. K står for Kelvin (temperaturforskellen). W står for effekten i Watt.

Er den omgivende lufttemperatur 25°C, må der maksimalt afsættes følgende effekt i chippen:

Forsøg 1: spændingsstyring

-Vi sætter: Vce=5 Volt og husker en strømbegrænsning på 100mA. Ved anvendelse af spændingsstyring af input (Vbe), finder man ud af Ic stiger og falder kraftigt med chip temperaturen for spændinger mellem 0,6..0,8 V (max.50mA). Der er smart til termometerbrug, men ikke til forstærker brug. Hvad skete der med Ib og Ic - de ændrer sig meget med temperaturen: Ved Vbe=0,6 V (0°C

Forsøg 2: strømstyring

-Vi sætter igen: Vce=5 Volt og husker en strømbegrænsning på 100mA. Ved anvendelse af strømstyring af input (Ib), finder man ud af, at strømmen Ic er næsten en konstant faktor af Ib. Fordi Ic/Ib næsten er konstant for varierende Ib, har man givet den et navn: Strømforstærkningsfaktoren og benævnelsen beta, Hfe eller hFE. Den er nogenlunde konstant overfor Tchip ændringer og Vce > 1 V. Typisk er Hfe i følgende interval: 10 < Hfe < 800. En BC550C har typisk: 270 < Hfe < 600 og en BC550B typisk 150 < Hfe < 300 for 0,01mA < Ic < 100mA. Den maksimale Hfe for BC550 er typisk ved Ic=10mA. (Faktisk er det hældningen ΔIc/ΔIb som er mest interessant i signalforstærkere).

Hvorfor er det interessant med strømforstærkning?

Det er det fordi vi er interesseret i at forstærke signaler. Det at forstærke vil sige at gange med en fast faktor, uafhængig af input-signalets styrke. F.eks. er spændingen mellem en svag og stærk radiokanal 7,5 uV og 75mV på en radioantenne ved en belastning på 75 Ohm. Via Ohms lov kan vi regne strømmen ud til at være mellem 0,1uA og 1mA. Skal vi lytte til lyden fra en radiokanal, skal vi strømforstærke mellem 1.000.000 og 100 gange, for at vi kan høre radiokanalen i højttaleren. Her forudsættes en strøm på 100mA i en højttaler på f.eks. 8 Ohm.

Kort og godt benævner man en transistor med fælles-emitter i det lineare arbejdsområde for en strømstyret strømgenerator.

Se også

Eksterne henvisninger

Data på moderne typer



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.