Maslows behovspyramide
Den russisk-amerikanske psykolog, Abraham Maslow, har lavet en grafisk fremstilling af de menneskelige behov i den såkaldte "maslowske behovspyramide" (se figuren). Hans påstand er, at behovene må opfyldes nedefra i pyramiden. Man må altså have dækket behovet for mad, vand, varme osv., før man kan gå i gang med at dække behovet for fysisk og social sikkerhed.
Fysiske behov
Det underste niveau i behovspyramiden rummer de basale behov som indtagelse af føde, vand og luft, men også behov for søvn, fysisk bevægelse og udtømning. Det er kort og godt behovet for at opretholde og forsvare den menneskelige organisme. Først, når disse behov er dækket, melder behovene på det næste plan sig. Hvis man er meget sulten eller tørstig, tænker man ikke på andet, og man er ikke motiveret for at få tilfredsstillet andre behov.
Behov for sikkerhed
Det næste niveau rummer de sikkerhedsmæssige og følelsesmæssige nødvendigheder som sikkerhed, tryghed, stabilitet, orden, beskyttelse mod vind og vejr, smerter og andet ubehag og fravær af angst og frygt. Det kan være en person, som har prøvet sult og nød, og som nu bruger megen energi og tid på at sikre sig og sin familie. Først når behovene på første og andet plan er tilfredsstillet, kan man interessere sig for dem på næste plan.
Sociale behov
Her finder man de sociale behov for fællesskab, kærlighed, venskab, for tilhørsforhold til enkeltpersoner og grupper. Det er også spørgsmålet om at føle sig accepteret både af sine nære omgivelser, familie, naboer og arbejdskolleger, men også som borger i sit samfund.
Behov for agtelse
På dette niveau drejer behovene sig om agtelse, selvrespekt, selvtillid, kunnen, anerkendelse, status og værdighed. Disse behov bliver dog først påtrængende, når behovene på de tre lavere niveauer er tilfredsstillet.
Behov for selvrealisering
På det øverste niveau har man kræfter til at få dækket behovene for at virkeliggøre sine mål, at realisere medfødte eller senere erhvervede evner, at opnå såkaldte højdepunktsoplevelser eller åbenbaringer. Folk, som har fået dækket behovene på de fire foregående niveauer, er mennesker med skabende arbejde, der søger udfordringer, og som har trang til at udvikle og bruge deres evner.
Samvirke mellem behovene
Maslow opfattede de 3 nederste niveauer som såkaldte mangelbehov, der opstår, når organismen mangler noget. Disse mangler eller behov virker som drivkraft for processer, som foregår, indtil behovet er dækket. Disse behov kaldes også homøostatiske, fordi de opstår, når personens homøostase/ligevægt er forstyrret, og fordi de forsvinder, når homøostasen er genoprettet.
De to øverste niveauer anså Maslow for at være fyldt af vækstbehov. Mangelbehovene kan mættes, og på den måde står de i modsætning til de to øverste behovsplaner, som ikke kan mættes. Mangelbehovene er normalt de stærkeste, og det betyder, at behovene for selvhævdelse og for selvrealisering træder i baggrunden, hvis et eller flere af mangelbehovene ikke er dækket.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
Behov er en medfødt eller senere erhvervet trang, som er rettet mod at få tilfredsstillet fysisk, psykisk og social nød. Det er formentlig med behov, som det er med planters vækstbetingelser, at det er det behov, som er dårligst tilfredsstillet, der er mest begrænsende for et godt og berigende liv.