Angst

Panikangst opstår tit helt uventet, men efterfølgende er det almindeligt at knytte anfaldet an til de steder, hvor angsten er opstået. Dette fører gerne til undgåelse af disse steder, hvilket for det første begrænser ens bevægelsesfrihed, men for det andet også indebærer en vis forventningsangst. Således kan man flere timer inden at skulle et bestemt sted hen være meget medtaget af angst.

De fysiske symptomer ved socialangst er rysten på hænderne, opkastningsfornemmelser eller rødmen. Den angst, som opleves i forbindelse med socialangst, er mindre intens end et panikanfald, men til gengæld kan de strække sig over flere timer eller endda dage.

Kognitiv terapi

En årsag til angsten kan være, at man føler sig lille og ubetydelig - og ude af stand til at styre de omstændigheder, som indvirker på ens verden. En sådan grundfølelse disponerer en for de katastrofetanker, som karakteriserer angsten - fordi disse katastrofetanker på en måde bare er variationer over det, man hele tiden tænker om sig selv, som så bliver forstærket i angsten. En sådan type ond cirkel kunne eksemplificeres ved, at man normalt føler sig ude af kontrol og får et angstanfald, som i særlig grad viser en, at man ikke har kontrol, hvilket yderlige giver næring til den overbevisning, som gik forud for anfaldet - nemlig at man ikke har nogen kontrol. I interpersonel psykoanalyse vil man ikke fokusere på symptomet som i kognitiv terapi, men snarere søge at ændre den grundopfattelse af en selv, som giver næring til katastrofetankerne.

Hvis man føler, at man ikke er noget særligt, og at verden er meget større og stærkere end en selv, så kan dette være medbetinget af en bredere ond cirkel, som overordnet kan have to årsager. Jeg eksemplificerer først den onde cirkel og uddyber så årsagerne.

En ond (interpersonel psykoanalytisk) cirkel kunne se sådan ud: En mand føler sig ikke helt tilpas sammen med andre mennesker, fordi han har en følelse af ikke at være accepteret. Det vil sige han forventer, at de andre ikke vil acceptere ham, særligt hvis han kæmper for sine mål og rettigheder. Denne forventning stammer fra de oplevelser, han har haft i folkeskolen, hvor han blev drillet, men når han gjorde oprør, blev det af en eller anden grund altid ham, der fik skæld ud. Det vigtige er dog ikke, hvor forventningen kommer fra, men at den styrer hans livsførelse nu. Denne fyr er meget hjælpsom, ja næsten selvopofrende sammen med andre mennesker, netop fordi han tror, at dette er den eneste måde, han kan opnå deres respekt på, fordi han forventer, at de ikke vil respektere ham, hvis han insisterer på ligeberettigelse.

Når han er selvopofrende, så tænker andre mennesker selvfølgelig, at han er venlig og hjælpsom. Problemet er bare, at han også lader til at være lidt irritabel, men aldrig på en sådan måde, at folk kan finde ud af, hvad der er galt. Særligt kan andre ikke finde ud af ham, hvis de på en eller anden måde spørger ham, om der er noget galt. Han vil ikke sige noget af nervøsitet for ubehagelige konsekvenser. Dette har dog den effekt, at andre bliver lidt utrygge ved ham, fordi de ikke ved, hvor han står.

Resultatet er i sidste ende, at andre planlægger uafhængigt af manden - hvad enten dette er venskabeligt eller arbejdsmæssigt - fordi andre ikke er trygge ved ham. Dette bliver manden såret og sur over, men han forventer ikke at kunne få en god snak med nogen om det og vælger i stedet at isolere sig.

Dette bliver til en ond cirkel, fordi manden i sin isolerede situation uden indflydelse ser sine antagelser bekræftet. For det første var det godt, at han ikke blev utilfreds åbenlyst, for de andre kan åbenbart ikke så godt lide ham. For det andet var det også godt, at han ikke forsøgte at gøre noget ved det, for det ville sikkert ikke have lykkedes. Hans indledende forventning bliver således til en selvopfyldende profeti. På grund af disse tanker om sig selv bliver han efterhånden angst for at gå ud, fordi han forventer, at andre ikke vil acceptere ham.

Hvis man fokuserer dybere end angstsymptomerne, så kan der være to grunde til denne onde cirkel. For det første er manden utryg ved at kæmpe for sin ret. Og for det andet har han aldrig fået øvet sig i at gøre det på en god måde. Begge dele kan være centrale fokuspunkter hos en psykolog. Utrygheden kan belyses fra talrige sider, og den angste klienten kan efterhånden få tryghed ved at være i disse følelser, fordi det er tydeligt, at psykologen ikke ser ned på eller afviser en af den grund. Øvelsen kan også startes sammen med psykologen, der gerne skal være den første til at spille et rollespil, der tydeliggør vanskeligheden i forskellige sociale situationer.