Babylons hængende haver

Betegnelsen hængende er selvfølgelig forkert, en oversættelsesfejl, da haver ikke kan hænge. Meningen er de skrånende haver.

De skrå kanter på tårnet i midten må være vandbeholderen, hvorfra vandet er løbet ned på terasse-skråningen over gudefiguren. Og så er vandet løbet bag om vandbeholderen og hen over hvælvingerne til højre, som gradvist er blevet lavere, for så at stoppe i en mur midt i billedet. Og på fladen har det overskydende vand så spredt sig i flere svage strømme. Kassen foran gudefiguren er et alter.

De hængende haver i oldtidens Babylon blev af beundret af grækerne som et af verdens syv underværker.

Man må regne med at hængende haver var skrånende terasser, som en forlængelse af flodbreden. Og øverst har der været en dam eller cisterne, og fra den har der så løbet vand ned over skråningen. Og under skråningerns jordlag har været asfalteret så at vandet ikke løb igennem.

Vandet i cisternen er så blevet hejset op fra en underjordisk kanal, som er gået ud i flodenen.

Den store fidus ved de hængende haver var, at vandet ikke sank ned i jorden, og at man kunne skylle saltet ud af jorden igen, fordi den skrånede og planterne kunne sagtens gro i den tynde jord, bare den aldrig tørrede ud.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.