|
Dam
Damme er små vandhuller, der er så lavvandede at lyset normalt kan trænge ned til bunden. De adskiller sig fra de større søerer, ved at de ikke udvikler lagdeling, og fra pytterne, ved at de indeholder vand hele året rundt. Man skelner mellem naturlige og kunstige damme. Kunstige damme kan f.eks. være mølledamme, branddamme, ørreddamme og regnvandsdamme (regnvandsreservoirer).
Damme er ofte næringsrige (andedamme endog ekstremt næringsrige). Planterne består af rørskovsplanter, flydebladsplanter, bundplanter (rankegrøde) og planteplankton.
Dyrelivet svarer til søernes dyreliv, dog ofte repræsenteret af arter, der er mere tolerante over for dårlige iltforhold. Man kan groft inddele dyrene i bunddyr, dyr der lever på planterne og dyreplankton (f.eks. dafnier), samt større dyr, herunder bl.a. fisk og padder.
Litteratur
Hans Scherfig: Dammen, illustreret af Elisabeth Karlinsky, 1958, 3. udg. 1993, ISBN 87-00-15148-3, en fin naturbeskrivelse.
Se også
Dam (spil)
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|