Adolf Ditlev JørgensenAdolf Ditlev Jørgensen (11. juni 1840 - 5. oktober 1897) var historiker og rigsarkivar.
Efter 1880 omfattede Jørgensens studier hovedsagligt emner fra den nyere tid. Særlig har Jørgensen skrevet en række biografier: Georg Zoega (1881), Nils Stensen (1884; genudgivet af G. Scherz 1958), Hans Adolf Brorson (1887), Johannes Ewald (1888) og fremfor alt det ualmindelig opsigtvækkende og betydningsfulde skrift Peder Schumacher Griffenfeld I-II (1893-1894). Han udgav Johanne Luise Heibergs selvbiografi med oplysende tillæg (fire bind, 1891-1892). Endvidere findes fra hans hånd en del afhandlinger, mest vedrørende sønderjyske forhold, således Sønderjyllands Indlemmelse i den danske Krone 1721 (1885), Christiern II paa Sønderborg (1887 og 1892), Den ældste lutherske Kirkeordinans i den danske Kirkeprovins (1889), ''Kong Christian VIII og den danske Sag i Nordslesvig (1894) og flere andre, til dels offentliggjorte i tidsskriftet Sønderjyske Aarbøger, der væsentlig skylder Jørgensen sin tilværelse. Også de 2 Foredrag om Sønderjylland (i Festskrift til A. F. Krieger'' 1887) og foredraget om danskhedens bevarelse i Nordslesvig (1889) vidner om Jørgensens levende sympati for hans landsmænds nationale kamp. Til middelalderens historie er Jørgensen næsten kun ved ydre foranledning kommet tilbage i afhandlinger som Synspunkter for Opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margrethes Historie 1883), Helgenskrinene i St. Knuds Kirke (I-II, 1886-1887), nye Undersøgelser vedrørende Danebroge og det danske Kongevaaben (1887), De historiske Folkeviser og Niels Ebbesen (1891), Kampen mellem Kongerne Svend og Valdemar 1157 (I-II, 1890-1891) og så videre. Tillige har Jørgensen udfoldet en stærk virksomhed i folkeoplysningens tjeneste, især ved 40 Fortællinger af Fædrelandets Historie (1882, talrige oplag siden), der er blevet suppleret med Fortællinger af Nordens Historie I-II (1893), men også ved Sønderjyderne i den danske Hær (1876), første del af et påtænkt hele, og Valdemar Sejer (1879), en oversættelse af kilder til Valdemar 2. Sejrs historie. Som chef for arkivvæsenet har Jørgensen forestået udgivelsen af de forenede arkivers og senere Rigsarkivets skrifter, hvorved han især har søgt at oplyse den danske centraladministrations historie og gøre rede for arkivets indretning. Selv har han udarbejdet De danske Rigsarkivers Historie (1884) og offentliggjort betydningsfulde aktstykker i Kongeloven og dens Forhistorie (1886) og Regeringsskiftet 1784 (1888). I slægt med denne forfattervirksomhed er også det ældre skrift Udsigt over Centraladministrationens, Domstolenes og de offentlige Samlingers Bygningshistorie (1882). Jørgensen behandlede de forskelligste emner af Danmarks historie lige fra oldtiden og til hans egen tid, men overalt træder hans udprægede forfatterindividualitet kendelig frem. I regelen søgte han at sprede nyt lys over den sag, han behandler og nåede ofte til overraskende resultater. Med forkærlighed skildrede han personligheder med rigt åndeligt indhold; dristig trængte han ind i deres sjælelivs dybder, og med vidt blik for samfundsudvikling så han dem i sammenhæng med deres tid. Skarp kritik og levende fantasi gik hånd i hånd og fremkaldte en sjælden energi og flugt i tanken, mens forskningens understrøm var en varm fædrelandskærlighed, der havde fået sin alvorsfulde grundtone fra de tunge sønderjyske minder. Forskningens udbytte iklædtes en form, der - ligesom også Jørgensens mundtlige foredrag - både var klar og fængslende.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia. |
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |