Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Winston ChurchillSir Winston Leonard Spencer Churchill (30. november 1874 - 24. januar 1965) var en britisk politiker. Han dækkede Boerkrigen som krigskorrespondent og blev som 26-årig valgt som konservativt medlem af Underhuset. Fra 1906 til 1922 var han medlem af Underhuset valgt i liberale valgkredse. Churchill blev handelsminister i 1908 og marineminister i 1911, han fik ansvaret for det fejlsalgne slag ved Gallipoli i Dardanellerne i 1915. I 1917 blev han ammunitionsminister, 1919 krigs- og luftfartsminister og 1921 koloniminister. 1924-29 var han finansminister. I 1930erne var han politisk ugleset, fordi han var en af de eneste og tidligste modstandere af Adolf Hitlers oprustning af Tyskland. Den 3. september 1939 blev han udnævnt til marineminister, og ved Neville Chamberlains tilbagetræden blev Churchill premierminister den 13. maj 1940. Ved den lejlighed udtalte han, at han ikke kunne love det britiske folk andet end 'blod, sved og tårer'. Winston Churchill tjente under seks monarker, var medlem af 16 parlamenter og arbejdede under fem premierministre og var selv premierminister to gange. Desuden var han forfatter til 37 bøger fordelt på i alt 58 bind, og han nåede at male over 500 malerier. Winston Churchill var kendt som en vittig og intelligent debattør og taler, og der findes utallige citater, udtalelser og vittige bemærkninger der tilskrives ham. Churchill blev også tilkendt Nobelpristager i litteratur, efter sin udgivelse af The Second World War. En Winston Churchill er også betegnelsen for en cigar fra Cuba.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |