Paradokser
Man mener at have modbevist tidsrejser, pga. det såkaldte morfar-paradoks. Det går ganske enkelt ud, på at man rejser tilbage i tiden og dræber sin morfar, og man ville derfor aldrig være født - og pludselig giver det hele ingen mening længere. Men nogle forskere mener at have bevist matematisk, at man ved at rejse tilbage i tiden ikke ville kunne handle på egen hånd i en sådan situation, men måtte nøjes med at iagttage, hvad der foregik.
Da langt de fleste mennesker og forskere næsten for enhver pris ønsker at årsags–virkningssammenhængen gælder, er den faktisk et dogme og ikke nødvendigvis kun en grundantagelse.
Teoretisk tidsmaskine
Man har efter indførelsen af relativitetsteorien og det krumme verdensrum frembragt en teoretisk tidsmaskine. Den vil dog nok aldrig være mulig at realisere.
- Man opfanger og koncentrerer et ormehul.
- Den ene ende af ormehullet bringes ud til en neutronstjerne, mens den anden bliver ved Jorden.
- Iflg. relativitetsteorien vil tiden for åbningen ved neutronstjernen nu gå langsommere end for åbningen ved Jorden.
- De to åbninger samles nu ved siden af hinanden igen, og den ene åbning vil være bagud i tiden.
Det er Albert Einsteins arbejde, der kan tale for denne teori.
Tvillingeparadokset
En anden "tidsmaskine", der bygger på relativitetsteorien, tager udgangspunkt i tvillingeparadokset. Hvis den ene af to enæggede tvillinger tager af sted i en rumraket og i lang tid rejser nær lysets hastighed, vil han, når han vender tilbage til jorden, være yngre end sin bror. Han er altså rejst frem i tiden. Denne "tidsmaskine" kan dog ikke bruges til at rejse tilbage i tiden.