Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Thomas Malthus

Thomas Robert Malthus (14. februar 1766 - 23. december 1834) var en engelsk demograf og økonom, mest kendt for sit pessimistiske syn på forholdet mellom befolkningsudviklingen og fødevareforsyningen. Befolkningen ville altid måtte leve på et eksistensminimum, hævdede Malthus. Dette fordi hvis de fik mere end dette, ville befolkningsvæksten bare tiltage, helt til man var tilbage på eksistensminimum. Malthus havde stor indflytelse på økonomer i sin samtid.

Det var i bogen An Essay on the Principle of Population at Malthus udformede sin teori om at befolkningen ville vokse stærkere enx fødevareforsyningen. Han hævdede at befolkningen ville vokse som en geometrisk række (dvs. eksponentielt), mens fødevareforsyningen kun ville vokse som en aritmetisk række (dvs. lineært). Hans teori byggede på det syn at den seksuelle tiltrækning mellem kønnene var så stærk, og at man havde et aftagende udbytte i fødevareproduktionen. Malthus fandt dog visse modifikationer af sin teori. Befolkningsvæksten ville ofte bremses pga. krige, hungersnød, pest osv. Malthus anbefalede desuden at få reduceret fødselsraten ved at udsætte ægteskabsindgåelsen. Det var et tiltag som han dog frygtede kunne give negative moralske effekter i befolkningen i form af udenomsægteskabelig sex.

Den stærke befolkningsvækst i ulandene efter 2. verdenskrig førte igen til øget interesse for Malthus' teorier. Hans teori er dog blevet kritiseret for blandt andet at negligere brugen af præventionsmidler, og for at se bort fra mulighederne for teknologiske forbedringer i fødevareproduktionen.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.