|
Sprog eller dialekt
Grænsen mellem sprog og dialekter illustreres udmærket af at de nordiske sprog lige så godt kunne beskrives som dialekter af samme sprog, idet kun historiske tilfældigheder har gjort, at de nordiske lande har udviklet hver deres sprogvariant. Hvis landene var blevet forenet, havde man haft fælles rigssprog og retskrivning. En velkendt aforisme indenfor sociolingvistikken siger, at et sprog er en dialekt med en hær og en flåde (med Max Weinreichs ord: "A shprakh iz a diyalekt mit an armey un a flot"). At dette imidlertid ikke holder helt, ses af at arabisk tales i mange, vidt forskellige, lande, men alligevel regnes for ét sprog.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|