Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
RensdyrTilbage til: Biota, dyr, rygstrengsdyr, hvirveldyr, tetrapoder, pattedyrlignende krybdyr, pattedyr, placentale pattedyr, hovdyr, parrettåede hovdyr, firemavedrøvtygger, hjorte.
Rensdyret (Rangifer tarandus), der tilhører hjortefamilien lever i nordlige tundraområder. Store flokke vandrer fra græsgang til græsgang i takt med årstidernes skiften. I alt findes omkring 3 millioner rensdyr. Dyrene lever af rensdyrlav, græs, urter og små løvtræer. Rensdyret vejer mellem 70-160 kg - hannerne er noget større end hunnerne. Både hanner og hunner bærer gevir, der skiftes hvert år. Rensdyret er tilpasset kulde og sne. Deres klove er store og kan sprede sig ud som en vifte og lange hår imellem tæerne hjælper rensdyret til at færdes i tyk sne. Pelsen er op til 5 cm tyk og delt op i yderpels og en ulden inderpels, så dyret kan holde varmen. Rensdyret er delvist tæmmet, og udnyttes af bl.a. samerne i Lapland. Ifølge juletraditionen trækker rensdyr julemandens slæde juleaften, når han skal ud i verden og dele julegaverne ud. Fører-rensdyret hedder Rudolf og optræder i julesangen "Rudolf med den røde tud".
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |