Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Pinsebevægelsen

Verdensomspændende frikirkeretning ført til Danmark via Sverige. I Danmark blev den oprettet i 1907. Den danske del af pinsevækkelsen eller pinsebevægelsen (begge betegnelser anvendes, den første skal udtrykke betoningen på vækkelse) startedes primært med Anna Larssen Bjørners personlige tro, omvendelse og voksendåb i København i begyndelsen af det 20. århundrede.

Vækkelsen adskilte sig oprindeligt fra andre frikirker ved at lægge større vægt på de åndelige nådegaver. Tidligere - frem til 1950erne - kaldtes medlemmerne også for læsere, idet man lægger stor vægt på daglig bibelllæsning.

I det nye årtusinde udgør den danske del af vækkelsen en langsomt voksende gruppe på ca. 3-4.000 medlemmer. Hver lokal menighed er selvstændig, men deltager frivilligt i fællesforetagender, som Pinsevækkelsens Højskole i Mariager, efterskoler samme sted, fælles missionstiltag, fælles månedsblad mm. Udover de fælles tiltag har den lokale menighed egne projekter lokalt og internationalt.

Det enkelte medlem optages i den lokale menighed gennem dåben, ikke dåb til menigheden men til Jesus Kristus. Gudstjenesterne foregår efter forskelligt mønster, men grundlaget er den nytestamentlige menighed, fortolket ud fra national kultur. Den indeholder ofte sang, bøn, prædiken og forbøn. Der foretages barnevelsignelse, dåb ved nedsænkning i vand på personlig bekendelse af troen på Jesus Kristus, vielse og begravelse. Der er frivilligt børne- og ungdomsarbejde ud fra menighederne. Økonomien sikres gennem frivillige gaver og frivillige bidrag. Ledelsen af den enkelte menighed er lokalt forskellig, men består ofte af forstander, ældsteråd og menighed. Ledelsen udgøres ofte af forstander og ældsteråd til sammen.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: