Saltsydning
Igennem tiden har den væsentligste resurse på Læsø været saltetet. Takket være en række gunstige forhold kan man på det sydlige Læsøs strandenge finde vand med meget høj koncentration af salt. Dette salt udvandt man ved at syde saltet. Det vil sige at dampe vand væk hvorved saltet udkrystalicerer sig.
Uheldigvis kræver det store mængder træ som brænde. Det betød at øen langsomt blev skovet. Dermed fik vinden frit spil og øen bliv ramt af sandflugt.
I 1990'erne blev saltsydningen genoptaget, i en kombination af arkæologisk forskning og turistattraktion. De viste sig at blive en stor succes, og saltsydehytterne ved rønnerne er blevet øens mes besøgte turistattraktion.
Som sidegevinst kan saltet sælges til høje priser, da sydesaltet er højt værdsat af restuarenter m.m. for sin smag og særlige struktur.
Vraggods
Med sin placering midt ude i havet nød Læsø desuden godt af strandede skibe og det tilhørende vraggods.
En af annekdoterne vil vide at man satte heste med lanterner op på kliterne for at andre skibe skulle tror at området var sejlbart.
En anden anekdote vil vide at man på et tidspunkt havde en større eksport af kaffe, som man havde fra strandede skib.
Erhverv
I dag er de to primære erhverv fiskeri og turisme. På fiskeriområdet er det ikke mindst fangsten af jomfruhummere der giver indtægter til øen.
Fakta
- Areal: ca. 114 km2
- Antal indbyggere: 2220
Henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
