|
Kolosblæksprutte
Tilbage til: Biota, dyr, bløddyr, cephalopoda, blæksprutte, tiarmede blæksprutter.
Kolosblæksprutten (Mesonychoteuthis hamiltoni) er den største kendte blæksprutte. Den lever på dybder større end en kilometer. Kolosblæksprutten eksakte størrelse og længde kendes ikke. Der er alene fanget 2 intakte kolosblæksprutter. Senest den 3. april 2003 i det sub-antarktiske Ross Sea omkring 3.600 kilometer syd for Wellington. Der var tale om en halvvoksen hunblæksprutte på 150 kilogram og med fem meter lange arme. Der er fundet yderligere 5 delvist opløste eksemplarer i maven på kaskelothvaler.
Kolosblæksprutten har øjne på størrelse med middagstallerkener, som er de største kendte øjne i dyreverdenen. Den bruger øjnene til at se byttet på de meget mørke dybder den lever i. Den har otte arme og 2 fangarme med op til 25 halvmåneformede barberbladsskarpe kløer, der lynsnart kan sættes i bytte, der kommer inden for rækkevidde. Kløerne er forankret i muskler, der kan drejes 360 grader.
Blækspruttens "lillebror" er kæmpeblæksprutten der som voksen vejer 900 kilogram.
Se også
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|