Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Kirsebær-Kornel (Cornus mas)
Kirsebær-Kornel er en løvfældende busk eller et lille træ med en bred, flad krone. Buskformen har flere oprette hovedgrene, mens træformen har én gennemgående stamme og udspærrede til overhængende hovedgrene. Barken er først gråbrun med grøn skyggeside, senere bliver den lysebrun med spredte korkporer, og til sidst er den grå og opsprækkende. Knopperne er modsatte, brune, tilliggende og spidse (blomsterknopper dog runde og udspærrede!). Der er stor afstand mellem de enkelte knoppar. Bladene er ægformede med lang spids. Randen er hel, og ribberne er bueformede. Oversiden er skinnende grøn, mens undersiden er blågrøn. Høstfarven er brungul. Blomstringen sker før løvspring, dvs i marts-april. Blomsterne er gule, og de sidder i små skærme på grene, der er mere end fem år gamle. Frugterne ligner tøndeformede kirsebær med samme, røde farve. Frøene modner godt, men de skal ligge i jorden tre vintre, før de kan spire.
Ikke-synlige træk:
Størrelse:
Hjemsted:
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |