Isbjørn
Tilbage til: Biota, dyr, rygstrengsdyr, hvirveldyr, tetrapoder, pattedyrlignende krybdyr, pattedyr, placentale pattedyr, rovdyr, bjørne.
Isbjørnen er en stor gullighvid bjørn. Den kan blive cirka 2,8 meter lang og veje op til 500 kilogram, hvilket gør den til en af de største bjørnearter, muligvis kun overgået af grizzlybjørnen. Isbjørnen lever af sæler, fisk, sneharer, polarræve, lemminger, søfugle, ja faktisk en hvilken som helst kilde til kød - også ådsler og menneskers efterladte affald, hvilket gør den til en potentielt temmelig farlig nabo i arktiske samfund, f.eks. på Svalbard. Som fangstmetode bruger bjørnen sine store kløer og hjørnetænder, sin fantastiske lugtesans og ikke mindst sin evne til at ville undersøge og udforske, som ofte bringer den på kollisionskurs med menneskets samfund, men som også holder den i live når føden er knap og fantasi må til. Isbjørnen er større og længere end de øvrige bjørne, med længere hals og smallere hoved. Dens tænder er ekstremt godt tilpasset livet som kødæder. Hjørnetænderne er noget større end andre bjørnes og dens kindtænder er skarpere og mere takkede. Dette skyldes at isbjørnen næsten udelukkende lever af kød, mens andre bjørne også spiser planteføde. f.eks. bær og græsser.
Isbjørnenes pels isolerer utroligt godt. Hvert hår er gennemsigtigt og hult og kan dermed lede varmen direkte til huden, på samme måde som et lyslederkabel. Selve huden er mørk - næsten sort, så den optager varmen ekstra godt. Dette system er så effektivt at der kan være en temperaturforskel på 69 grader mellem isbjørnens skind og isbjørnens omgivelser. Forskere forsøgte at filme isbjørne med et infrarødt kamera, men på grund af dyrets effektive konservering af og optag af varme var der på den fremkaldte film ingen spor af dyrene!
  Omkring snuden kan man se isbjørnens sorte hud. Isbjørnen er kønsmoden efter 3-4 år og parringstiden er marts-maj. Den parrer sig kun hver 3. år. Derefter er den drægtig i 7-8 måneder og føder som regel 2 unger. Drægtige hunner tilbringer vinteren i selvgravede snehuler. Ungerne er meget små ved fødslen og blinde de første 28-30 dage. Ungerne dier 1-2 år, og klarer sig selv efter 2-3 år. Ud over parringstiden og opfostringen af ungerne lever isbjørnen mest alene. Den er aktiv både om dagen og om natten. Isbjørnen er en god svømmer, men kan også bevæge sig hurtigt til fods - den kan opnå en hastighed på 55 kilometer i timen.
  Isbjørnen svømmer gerne. Denne er igang med at nedlægge et traktordæk i Aalborg Zoo. Isbjørnen har cirkumpolar udbredelse, mere specifikt har den udbredelsesområde langs kysterne i det arktiske område. Inden for dens udbredelsesområde forekommer flere, mere eller mindre adskilte underbestande. I Grønland forekommer isbjørnen i både Øst- og Vestgrønland. På Vestkysten lever isbjørnene især i de områder, hvor drivisen lægger sig tæt op ad kysten, det vil sige nord for og omkring Sisimiut. I Sydvestgrønland forekommer der imidlertid også isbjørne, der bringes til området med drivisen fra Østgrønland. Isbjørnene forekommer langs hele Østgrønlands kyststrækning. I store dele af året findes isbjørnen også på drivisen mellem henholdvis Vestgrønland og østlige Canada, og Østgrønland og Svalbard.
  To isbjørne slås. Churchill, Manitoba i Canada. Isbjørnens stamtavle er ikke helt fastslået, men den menes at have en 200.000 års historie, og oprindelig nedstamme fra den brune bjørn. Isbjørne og brune bjørne kan få fødedygtigt afkom, hvilket faktisk taler for, at de stadig næsten tilhører samme art, selvom de ser meget forskellige ud. Studier af indhold af miljøfremmede, menneskeskabte stoffer - de såkaldte POP´er (persistent organic pollutants, for eksempel PCB og DDT) - har afsløret meget høje niveauer i østgrønlandske isbjørne. Koncentrationerne af POP i bjørne skudt på østkysten er af samme størrelsesorden som koncentrationer fundet i isbjørne ved Svalbard. På Svalbard er der frygt for, at POP-niveauerne er så høje, at isbjørnenes reproduktionsevne og kønsorganer er skadet, og at deres immunsystemer er påvirket. Isbjørnen jages, og der skydes cirka 100 isbjørne om året. Disse to faktorer har sammen med den globale opvarmning, som har bevirket at isområderne er blevet mindre, gjort at isbjørnen er et truet dyr. I Danmark kan der ses isbjørne i Københavns zoologiske have og i Aalborg zoologiske have.
  Isbjørn i Københavns zoologiske have
Kilder/henvisninger
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |