Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Højdespring

Højdespring er en af springdisciplinerne i atletik. Et tilløb efterfølges af et afsæt på ét ben over en vandret overligger, som deltagerne skal forsøge at passere uden at rive den ned. Deltagerne springer på højder, som på forhånd er fastlagt af arrangørerne og kan fortsætte indtil de har haft tre ugyldige forsøg i træk.

Disciplinen har i de forgangne 100 år gennemgået en enorm teknisk udvikling således, at den såkaldte Fosbury Flop-teknik nu er mest udbredt. Denne optræder endvidere i flere varianter.

I lighed med de mange andre af atletikkens discipliner anvender udøverne pigsko. I denne disciplin er skoene udover de sædvanlige pigge under forfoden også udstyret med pigge på hælen. Endvidere er sålen normalt uhyre stiv.

Table of contents
1 Regler
2 Historie
3 Profiler

Regler

Springform

Der skal sættes af på én fod.

Banen og overligger

Konkurrencer i højdespring skal foregå på særlige springbaner indrettet i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Springstøtternes udliggere, som skal bære overliggeren, skal vende mod hinanden, og overliggeren skal hvile på dem på en sådan måde, at den let falder ned - fremad eller bagud - hvis den berøres af deltageren.

Springhøjder

Medmindre der kun er én deltager tilbage
  • må overliggeren ikke hæves mindre end 2 cm efter afslutningen af hver omgang
  • må intervallet for hævningen af overliggeren ikke forøges.

En deltager må begynde at springe på hvilken som helst højde over mini­mumshøjden og må efter eget valg springe på hvilke som helst af de efterfølgende højder.

Selv om alle andre deltagere er udgået af konkurrencen, har en deltager ret til at fortsætte, indtil vedkommende taber retten til yderligere forsøg. Når deltageren har vundet konkurrencen, skal de højder vedkommende skal springe på, afgøres efter samråd mellem lederen for spring og delta­geren. I mangekamp skal der dog altid springes med de fastlagte intervaller.

Forfejlede forsøg

Det noteres som forfejlet forsøg, hvis: Tre forfejlede forsøg, uanset på hvilken højde de indtræffer, udelukker fra videre deltagelse i konkurrencen. En deltager kan f.eks. undlade sit 2. og 3. forsøg på en højde efter at have forfejlet 1. forsøg, og i stedet benytte dem på en eller to følgende højder. Hvis en deltager afstår fra et forsøg på en højde må han ikke senere springe på denne højde.

Tid

Til at udføre et forsøg må en deltager ikke anvende mere end 1 minut fra det øjeblik, deltageren bliver kaldt frem. Når der er 2 eller 3 deltagere tilbage i konkurrencen, må deltagerne benytte 1½ minut til udførelsen af hvert forsøg. Når der er en enkelt deltager tilbage, må denne benytte 3 minutter.

Omspringning

Har to eller flere deltagere sprunget lige højt, afgøres placeringen således:
  1. Den deltager, som har det mindste antal forsøg på den højde, på hvilken det uafgjorte resultat indtræffer, placeres først.
  2. Hvis konkurrencen stadig er uafgjort, skal den deltager, som har det mindste antal fejl gennem konkurrencen op til og inklusive den sidst klarede højde, placeres først.
  3. Hvis konkurrencen stadig er uafgjort, placeres de pågældende deltagere lige, såfremt der ikke er tale om afgørelse af førsteplad­sen.
Ved afgørelse af førstepladsen i tilfælde, hvor to eller flere deltagere har sprunget lige højt og der ikke har kunnet træffes nogen afgørelse foretages der omspringskonkurrence. De pågældende delta­gere får her et spring mere på den højde, de ikke klarede, og såfremt der ikke er tale om samme højde, d.v.s. en deltager har undladt forsøg på følgende højde, skal omspringet ske på den laveste. Hvis kun en af delta­gerne klarer højden, er vedkommende vinde af konkurrencen. Såfremt der ikke opnås nogen afgørelse, skal overliggeren hæves eller sænkes 2 cm afhængigt af, om deltageren har klaret den forudgående højde eller ej. Deltagerne skal springe ét spring på hver højde, indtil en afgørelse foreligger. Alle deltagere noteres for deres bedste spring i hele konkurrencen, incl. resul­tater opnået i omsprings-konkurrence.

Historie

Teknik

Højdespring har gennem årtierne været udført med en række vidt forskelige teknikker. teknikker kendt under navne som saksespring, "Eastern Cut-off", "Western Roll" og væltespring har haft hver deres glansperiode.

Saksespring

De tidligste højdespringere anvendte denne teknik, som den dag i dag ofte anvendes som introduktion til højdespring. Fra et skråt tilløb sættes af på det yderste ben, og svingbenet løftes strakt over, hvorefter det strakte afsætsben følger efter i en sakse-lignende bevægelse. 
Eastern Cut-Off

Denne teknik var næste trin i udviklingen, da det omkring 1900 dukkede op som en videre udvikling af saksespring. Afsættet foregår på samme måde, hvorefter springeren i luften læner sig bagover og passerer overliggeren liggende parallelt med denne.


Western Roll

Få år efter skete den første større omvæltning i højdespringsteknik. Western Roll introducerede afsæt på inderste ben efter et skråt tilløb. Svingbenet førtes strakt mod overliggeren, hvorefter kroppen passerede overliggeren sideliggende parallelt med denne.


Væltespring

Omkring 2. verdenskrig begyndte man at udvikle Western Roll. Efter et skråt tilløb og afsæt på inderste ben, roteredes kroppen således, at springeren passerede overliggeren parallelt med denne og med med maven vendt mod overliggeren.


Fosbury Flop

Den nu dominerende teknik Fosbury Flop-teknik fik sit store gennembrud, da Dick Fosbury vandt OL 1968 i Mexico City med denne teknik. Siden har Fosbury-Flop udviklet sig til flere varianter. I dag opererer man således med "Speed-Flop"" og "Power-flop"", som er baseret på henholdsvis fart og styrke.
Fosbury-Flop udføres med et kurveformet tilløb, hvor et løb vinkelret på forlængelsen af overliggeren de sidste 3-5 skridt løbes i et imaginært spor følgende en cirkels periferi. Afsættet foretages dernæst på yderste fod, mens svingbenet med bøjet knæ føres opad. Springeren roterer efter afsættet om egen længdeakse således, at overliggeren passeres med ryggen vendt mod denne.

Eksempel på Fosbury-Flop:

Profiler


Nuværende


  • Kajsa Bergquist

  • Stefan Holm

Tidligere


Internationale


Danske


  • Jesper Tørring
    








 


Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia. 
 









Boligstedet.dk

Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.

Lejebolig i Aarhus

Lejebolig i København

Lejebolig i Odense

Lejebolig i Aalborg






Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på:
Rejseforsikring




Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på:
Bilforsikring

    

Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe.
Varmepumpepuljen
















Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk  støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.


		
	
	
	
Antal besøgende: