Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Hald sø

Fakta
Areal (ha) ca. 342
Middeldybde (m) 13,1
Største dybde (m) 31
Volumen (mio. m³) 45
Oplandsareal (km²) 34
Vandspejlskote (over DNN) -
Land Danmark
Amter Viborg Amt
Kommuner Karup
Hald sø er Danmarks næstdybeste sø. Søens dybde på 31 m er kun overgået af Furesøen på Sjælland (38 m). Hvert sekund forsynes søen med 1000 liter koldt og klart vand fra mange små og store kilder.

Hald Sø-området blev fredet i 1942.

Table of contents
1 Rensningen af Hald sø
2 Historie
3 Se også
4 Kilder/henvisninger

Rensningen af Hald sø

I midten af 1980'erne konstaterede man flere store problemer i den fredede sø. De kunne alle føres tilbage til to hovedårsager: På den ene side en grøn algesuppe og et iltsvind ved bunden hver sommer. Og på den anden side en alt for stor tilførsel af næringsstoffer (især fosfor) gennem flere år.

Myndighederne valgte i første omgang den løsningsmodel,som angreb hovedårsagen, fosforforureningen. Spildevandet fra Skelhøje og Dollerup blev ført uden om søen, 4 dambrug blev opkøbt og nedlagt og alle udledninger fra landbrug i søens opland blev stoppet.

Dernæst gik man løs på iltsvindet, som fastholdt søen i en ond cirkel. Fra et iltningsanlæg ved sydenden af søen føres der flydende ilt ud til de dybeste steder i søen. Herfra sendes ilten op gennem vandet som bittesmå bobler. Langt det meste opløses allerede i bundvandet, og 95 % er opløst, inden det når overfladen. Ved hjælp af den kunstigt tilførte ilt fik man igen skaffet luft til de bundlevende dyr, og desuden fik man bundet fosforpuljen kemisk til bundlaget.

Man havde regnet med, at det højest blev nødvendigt at give Hald sø ilt i cirka 10 år, men søen har stadig har brug for hjælp hver sensommer. Behovet er dog blevet væsentligt mindre, og der iltes kun i efteråret, hvor iltindholdet i bundvandet er lavt.

Læs mere om iltningsprojektet i Viborg amts folder om Hald sø.

Historie

Da gletsjere fra Norge og Østersøegnene mødtes under sidste istid, blev det meget kuperede terræn ved Hald sø udformet. Hele den sydlige og østlige side af søen er omkranset af dybe skrænter, og det er ikke kun på søens bund at der er store højdeforskelle. Ved Skelhøje lige syd for søen når terrænet en højde på over 80 meter over havet.

Dalens historie menes i dag at være endnu ældre end istiderne, og der sås tvivl omkring de første antagelser af at søens udformning skyldtes smeltevandsløb under sidste istid. I stedet menes det, at der i den gamle, dybe dal har ligget en stor klump is, som smeltevandsstrømmene har løbet oven på, også kaldet "dødis".

Området er også historisk interesant i forbindelse med nyere tid. Hærvejen passerede søen formentlig på vestsiden, på sin vej ned i gennem Midtjylland fra Viborg . Der har derfor været meget aktivitet omkring middelalder-perioden i Danmark. Skt. Magrethes Kapel på østsiden og Hald Hovedgaard er begge bygget i Middelalderen, og den dag i dag kan man se borgresterne af både Niels Bugges Hald (ca. 1350) og det genetablerede borgtårn ved Jørgen Friis's Hald (år 1528).

Se også

Kilder/henvisninger


Denne artikel var dagens artikel den 9. april 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: