Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Folketinget

Dette er et stoppested for Minibussens destination Danmark.
Næste stop er {}.
Forrige stop var {}.

Folketinget udgør som det eneste kammer Danmarks parlament. I modsætning til f.eks. England har vi ikke i Danmark to kamre. Med udgangspunkt i Grundloven har den lovgivende magt sammen med kongen. Kongens (eller i øjeblikket dronningens) rolle er dog begrænset til at underskrive de lovee som Folketinget har vedtaget. Det skal ske inden for 30 dage efter vedtagelsen.

Før grundlovsændringen i 1953 bestod Rigsdagen af Folketinget og Landstinget.

Folketinget har til huse på det historiske slot Christiansborg i hjertet af København og består af 179 medlemmer, heraf to valgt på Færøerne og to valgt på Grønland. De danske medlemmer vælges fra de i alt 14 amtskredse (en for hver af landets 13 amter samt en for Bornholms Regionskommune) og hovedstadsområdets 3 storkredse dækkende Københavns og Frederiksberg Kommuner for en periode på maksimalt fire år.

Folketingsvalgene er hemmelige. Valgmåden er forholdstalsvalg. Denne valgmåde sikrer en ligelig repræsentation af de anskuelser, der eksisterer blandt vælgerne. Ved fordelingen af mandater til valgkredsene tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og areal.

Man har valgret til Folketinget hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år, medmindre man er umyndiggjort. For at være valgbar til Folketinget skal man endvidere ikke være straffet for en handling der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. Det er Folketinget selv som bestemmer om medlemmerne er valgbare.

Folketingets arbejde ledes af Folketingets præsidium, som foruden formanden, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse, består af indtil fire næstformænd fra de fire største partier i Folketinget. I øjeblikket er Folketingets formand Christian Mejdahl (V).

Folketingsåret starter med folketingets åbning den første tirsdag i oktober, hvor bl.a. kongehusets medlemmer overværer statsministerens åbningstale.

Efter et valg danner et eller flere partier regering, og Folketingets udvalg og Folketingets kommissioner konstituerer sig. Alle Folketingets medlemmer samt ministre kan stille lovforslag, som efterfølgende behandles dels i Folketingssalen (hvor førstebehandling, andenbehandling og tredjebehandling finder sted), dels i udvalgene.

Folketingets møder er offentlige, og sendes på tv og internet. Tinget kan dog vedtage at behandle en sag for lukkede døre, men det sker uhyre sjældent.

Table of contents
1 Folketingsvalgene 1971-2005
2 Se også
3 Eksterne henvisninger

Folketingsvalgene 1971-2005

Se også

Se galleriet
»« i .

Eksterne henvisninger


Denne artikel var dagens artikel den 5. oktober 2004.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: