|
|
Eg (Quercus robur)
Almindelig Eg eller Stilk-Eg
|
|
| {}
|
| Videnskabelig klassifikation
|
|
|
Almindelig Eg eller Stilk-Eg er et stort, løvfældende træ med en bred, kegleformet krone. Stammen er kort og tyk med svære og krogede hovedgrenee, der er næsten vandrette. Barken er først glat og grågrøn med grålig dug. Senere bliver barken lysebrun, og til sidst bliver den gråbrun med dybe furer. Knopperne er spredte, ægformede og brune. De er tæt samlet mod skudspidsen, hvor endeknoppen ikke er tydeligt større end de andre. Bladene er omvendt ægformede med et par "øreflipper" ved enden af stilken, og med brede, afrundede lapper og hel rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Høstfarven er brun. Stilk-Eg blomstrer kort efter løvspring i maj. Blomsterne er samlet i rakler. Frugterne, agern, er stilkede og modner på ét år.
Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en kraftig, lodret pælerod med kraftige siderødder og et næsten filtagtigt net af finrødder. Stilk-Eg er et lystræ. Løvet er mulddannende og pH-hævende.
Stilk-eg trives bedst på den lerholdige jord, men kan vokse overalt undtagen på meget våd jord. Den tåler vind og er salttolerant. Træet sætter med års mellemrum mange agern (oldenår), der gerne ædes både af fugle og pattedyr.
Størrelse
30 x 20 m (30 x 20 cm/år).
Hjemsted
Stilk-Eg optræder blandet med andre løvtræer på næringsrig og veldrænet, kalkrigrig bund. Den er udbredt noget længere mod øst end Vinter-Eg, men når til gengæld ikke så langt mod nord og vest som denne.
Anvendelse
Unge planter ædes af såvel hjortevildt som harer. Eg tåler beskæring. Det er et lystræ, der tillader opvækst af andre træer under sig. Egene er de længstlevende danske træarter og kan blive mindst 800 år gamle. Dog sjældent mere end 375 år. De bruges i alle former for plantninger som spredt indblanding, men de bliver også meget smukke som fritstående.
Kilder
| Denne artikel var dagens artikel den 21. februar 2005.
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|