|
|
Disciplin
Ordet disciplin betyder egentlig tre ting:
- For det første en gren af en videnskab. Man taler f.eks. om flere discipliner under et fag.
- Dernæst betyder ordet undervisning; vi kender her forbindelsen i ordet discipel, der betyder den der får undervisning.
- Endelig betyder ordet mandstugt; tugt eller orden, og det er denne sidste betydning, man i dag tænker på når man i skolen og foreningslivet taler om disciplin.
Disciplin kan fremkaldes ved tvang, eller det kan være udtryk for en selvvalgt holdning hos den disciplinerede. Det sidste forudsætter en fuldstændig overensstemmelse mellem gruppens eller samfundets normforventninger og den enkeltes internaliserede normsæt. Når danske turister blev berømmet for deres disciplinerede adfærd under lavinekatastroferne i Østrig, så skyldes det først og fremmest, at danskerne har haft succes med en opdragelse, der gør normer og regler til noget, man selv står inde for.
Her mødes disciplinens ufrihed med valgets frihed. (Se også det kategoriske imperativ)
Disciplin kort
Man opløser i almindelighed disciplin i følgende fire begreber:
- A) Orden og præcision.
- B) Respekt, ærefrygt.
- C) Høflighed, imødekommenhed.
- D) Arbejdsro.
Disiplin stammer som begreb fra træningen af de romerske legionærer. I antikkens krige var det nemlig vigtigt at undgå, at en af ens soldater i kom i kamp med to fjender på en gang. Midlet til at undgå det var eksercits, dvs. træning i at bevæge sig samlet i lige, ubrudte rækker. Deraf kommer igen ordet våbendisciplin for træning i forskelige våbentyper.
| Dette er en side med en [[Wikipedia:Links til sider med flertydige titler
Det vil sige en side, der alt efter betydning henviser til andre sider med det egentlige indhold. Hvis du fulgte en henvisning hertil, så gå venligst tilbage og ret henvisningen til at pege på den rigtige artikel.
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|