Dask

Den så dagens lys for første gang den 13. februar 1958 i en villa på Bjerregaardsvej nr. 5 i Valby ejet af bryggeriet Carlsberg. Dask blev påbegyndt i april 1956 af firmaet Regnecentralen, som også stod for udviklingen af dens efterfølger GIER.

Forud herfor gik et mere politisk arbejde med henblik på at skaffe bevillinger til forskning og udvikling i regnemaskiner. Akademiet for de tekniske Videnskaber var igangsætter og professor Richard Petersen ("lille p") var hovedkraften bag. Chefkonstruktør var civilingeniør Bent Scharøe Petersen, der havde fulgt det tilsvarende svenske projekt om regnemaskinen BESK. En anden inspirator var en medarbejder fra det daværende KTAS, Niels Ivar Bech, der senere blev leder af Regnecentralen.

Hovedkomponenten i DASK var elektronrør eller radiorør. Det udvikede en del varme, så der måtte også installeres køleanlæg. Den samlede vægt af maskinen var 3.5 ton, hvilket er mere end et normalt parketgulv i en villa kan klare, men det gik.

Dask var en hurtig maskine på sin tid. En addition tog 56 mikrosekunder, svarende til 17857 additioner i sekundet, og flere eksperter mente, at én regnemaskine af den kaliber var nok til at dække hele Danmarks behov. Det indre lager bestod af ferritkerner - ud af en mængde på 65.000 blev de syet sammen i et net af kobbertråd. Resultatet blev en størrelse på hele 5.210 bytes. Senere blev lageret udvidet med et ydre tromlelager, som blev færdiggjort i villaens billardkælder. Hver tromle havde en kapacitet på 40 Kbyte!

Der var altså grænser for dens formåen - alligevel nåede den at medvirke i et folketingsvalg den 15. november 1960.

Eksterne henvisninger

• Noget om Dask af H. B. Hansen
• Første svenske datamat: BESK

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.