BlåmuslingTilbage til: Biota, dyr, bløddyr, muslinger.Blåmuslingen (Mytilus edulis) kan blive ca. 10 cm lang, men de fleste er mindre. Nogle kalder dem pælemusling. Der lever mange på lavt vand ved Vadehavet. De samler sig i banker. Der kan være 12.000 på en m2 ved Vadehavet, hvor der er rigtig mange alger, blåmuslingens føde. Blåmuslinger lever i klynger på havbunden, men de sidder også på pæle, sten og høfder. De fleste lever, hvor vandet er roligt, men de har det godt, hvor vandet er iltet, f. eks. ved tidevandet. Blåmuslingen ånder ved gæller. Blåmuslingen beskytter sig mod fjender ved kalkskallerne, som den kan lukke fast sammen med en stærk muskel. Men strandkrabben og søstjernen har kræfter nok til at tvinge skallerne fra hinanden og æde blåmuslingen. Mange fisk lever af blåmuslingeyngel, og nogle vadefugle, måger og ænder æder blåmuslinger. Blåmuslingen selv spiser plankton og mikroskopiske planter og dyr fra havet. Når den ligger i sandet, har den et sugerør, som den suger og filtrerer plankton med. En blåmusling kan lægge 5-12 mio. æg. De små muslinger lægger 5 mio. æg og en stor 12 mio.! En blåmusling har nogle hæftetråde, også kaldet byssustråde, og dem bruger den til at klæbe sig fast på forskellige ting, f.eks. sten. Den har en kirtel inde i kroppen, der laver dem, og det er nødvendigt for blåmuslingen at have klæbetråde, for hvis den ikke sidder fast på noget, så bliver den smadret mod brændingen.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |