Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Wing Tsun

Table of contents
1 Hvad er Wing tsun
2 Hvordan træner man WingTsun
3 Gradueringssystemet i WingTsun
4 Wing Tsun i dag
5 Eksterne henvisninger

Hvad er Wing tsun

WingTsun er et af de populæreste kinesiske Kung Fu-kampsystem. WingTsun kan ikke betegnes som en kampsport, men nærmere som en kampkunst, da der ikke kan udkæmpes kampe i WingTsun. Det er et selvforsvars-system, hvor den potentielt angrebne tager initiativet, når han/hun mærker modstanderens intention om at angribe en.
Wing Tsun fungerer ud fra den opfattelse, at der under kamp ikke er nogen regler. Man risikerer derfor at miste livet hvis man forsøger at tage hensyn til modstanderen/-erne eller anvender komplicerede og uøkonomiske teknikker. Teknisk gør Wing Tsun hele kroppen til et våben, hvor den grundlæggende teknik er uhyre effektive kædeslag. Herudover anvendes spark-, håndteknikker, knæ-, albue-, kaste-, og gulvkampsteknikker. Den enkelte teknik afgøres af afstanden til sine angribere.
Teknikkerne er meget enkle, det vil sige bevægelses-økonomiske og velgennemtænkte.

Historien bag WingTsun

Historisk har Wing Tsun sin baggrund i et Kina for mere end 300 år siden der var i konstant krig og kaos. To kvinder udviklede her systemet, som siden har bygget på erfaringerne fra de efterfølgende 300 års selvforsvar.
Kvinderne var den legendariske kvindelige Kung Fu mester Ng Mui og hendes unge elev Yim Wing Tsun, som systemet blev opkaldt efter. De videreudviklede de traditionelle kampkunster til et nyt individuelt kampsystem, som satte dem i stand til at besejre den tids bedste mandlige kæmpere.
Systemet er lige siden blevet overleveret fra generation til generation i dybeste hemmelighed. Og det helt op til moderne tid, hvor Grandmaster Yip Man i 1950'erne, som den første stormester, åbnede en offentlig skole i Hong Kong. Yip Man's sidste privatelev, Leung Ting, 10. Mestergrad, har siden 1976 gjort systemet tilgængeligt for Vesten.

Wing Tsun er et koncept

I stedet for blot at være en samling teknikker til hver enkelt kampsituation, er Wing Tsun et gennemarbejdet koncept. I stedet for at skulle beslutte i en kampsituation hvornår du skal bruge en anti-høj-spark-fra-venstre teknik eller en anti-kvælertag-teknik, har Wing Tsun nogle principper, som følges igennem hele systemet:

Systemets kendetegn

Det mest basale slag er kædeslaget, som er en masse hurtige slag (ad centerlinien). Idéen med disse slag er, at de altid vil tage den korteste vej mellem Wing Tsun udøveren og hans modstander. Derfor må de i teorien altid ramme før en modstanders eventuelle slag. Kædeslagene bliver tit sammenlignet med en maskinpistol, da trænede WT udøvere vil være i stand til at slå 8-10 slag i sekundet. Måske vil nogle gode kæmpere kunne blokere de første 2-3 slag, men WT udøveren vil konstant (ved hjælp af chi-sao) "finde huller" i modstanderens blokade og ramme ham mange gange. Wing Tsun bygger ikke på råstyrke, men kan kæmpes af alle, uanset størrelse. Derimod er det vigtigt at WT udøveren altid er afslappet i sine muskler (ikke at hans arme skal være slappe, men musklerne må heller ikke være helt spændt op. Wing Tsun udøvere ar det man kan kalde en kontrolleret blødhed.). Med denne afslappethed og chi-sao er det muligt for WT udøveren at give efter for modstanderens kraft ved fx at dreje den væk fra sig selv, eller benytte den mod modstanderen. Kraften i WT slag kommer ikke fra armmusklerne eller fra store cirkelbevægelser, men derimod fra de store rygmuskler og ved en perfekt koordination med skridtarbejdet, som gør at WT udøvere slår med hele deres vægt bag sig.

Alle bevægelser i WT kan deles op i følgende grupper:

  • 4 kampprincipper
  • 4 kraftprincipper
  • 4 passive reaktioner
  • 1 overtryksventil
  • 1 universalbevægelse

De 4 kampprincipper

  • stød frem
  • klæb til det der kommer
  • følg når det trækker sig
  • stød når vejen igen er fri

De 4 kraftprincipper

  • slip af med egen kraft
  • slip af med modstanderens kraft
  • vend modstanderens kraft mod ham selv
  • sæt egen kraft ind

De 4 passive reaktioner

  • jum sao
  • kao sao
  • tan sao
  • bong sao

Overtryksventilen

Overtryksventilen er den funktion at WT udøveren "drejer kraften væk" når trykket på hans positioner bliver så kraftigt at positionerne ellers ville kollapse. Overtryksventilen er en drejning som kan ske til begge sider, men som kun opstår, når modstanderen tvinger WT udøveren til det. Dvs. man drejer IKKE aktivt.

Universalløsningen

Universalløsningen er at sende arme og ben frem mod modstanderen langs centerlinien. Når man benytter denne løsning, og følger principperne, så kæmper man WT.

At Wing Tsun har én universalløsning har i sig selv mange fordele.

I en rigtig kampsituation når hjernen registrerer at situationen er ved at spidse til, udsender den stoffet adrenalin, som har mange positive effekter på udholdenhed mm., men også den effekt at man reagerer mere instinktivt, når man er påvirket af dette stof.

Altså når man er i en faresituation med adrenalin i kroppen er det svært at skulle vælge hvaffor en teknik man bør bruge, og derfor har Wing Tsun denne ene universal-løsning, ligger WT udøvere nærmest, og er det de naturligt vil gøre.

Centerlinie-princippet

Chi-sau

Chi-sau og chi-gerk er øvelser der indplanter nogle reaktioner som flg. af modstanderens aktioner. Ved intensiv træning bliver reaktionerne til sidst til reflekser der ikke fordrer egentlig tankevirksomhed forbundet med udførelsen af det ene el. andet, hjernen skulle gerne frigøres til at tage de overordnede beslutninger.

Man kan egentlig langt hen ad vejen billedligt sidestille dette med en krig hvor hjernen (hovedkvarteret) er generalen som helst ikke skal ud midt i slagmarken, men derimod koordinere hærens indsats. Han skal derimod ikke tænke for hver enkelt deling/enhed eller fortælle nøjatigt hvordan den enkelte opgave skal udføres men blot fortælle at det og det ønskes gjort.

Optimalt arbejder hele kroppen altså som en samlet hær bestående af en række mindre enheder (arme, ben, knæ, skuldre, albuer,ryg, fingre etc.) såfremt der opstår en blottelse i modstanderens forsvar kan den nærmeste deling lynhurtigt foretage udfald/angreb såvel som forsvar på egen hånd, men har fortsat backup fra resten af hæren således at man totalt set arbejder med en enorm ild/slag -kraft med samme mål- nemlig at fjerne modstanderens lyst til kamp og måske i sidste instans gøre ham ukampdygtig. Så selve slaget vil typisk bestå af en række småkampe (guerilla krige) hvor fx. modstanderens venstre ben kæmper mod vort højre ben, alt medens modstanderens højre arm kæmper med vor højre arm. Måske opstår der samtidigt et hul hvorunder m glemmer sin venstre arm, hvilket omgående benyttes af vore delinger venstre arm, ryg, skulder,albue, fingre og ben til at rette et (helst) altødelæggende angreb mod modstanderens "hoved"kvarter. Ved dette angreb tvinges modstanderen måske til at sætte alle sine enheder ind på at forsvare sig el. bliver uopmærksom på sine øvrige delinger der så løber rundt i vild forvirring uden at være til nogen nytte. Sker det vil alle vore enheder vende tilbage til deres formation og angribe full power mod hovedkvarteret el. andre vitale punkter udfra mottoerne "one hit must kill""thrust like a spear" og endelig "punch like an explosion".

Såfrem modstanderen i første omgang ikke blotter sig må vi sidde en omgang over og vente på en ny aktion el. uopmærksomhed fra hans side etc.

Summa Summarum chi-sau såvel som chi-gerk er øvelser i at skole hæren inklusive generalen i både at kunne arbejde individuelt og som en samlet hær. De herved opnåede færdigheder herunder reflekserne kan til enhver tid bruges når situationen er til det. Det være sig stående, såvel som liggende. Det fordrer ikke nødvendigvis slag, el. spark (blot kontakt) at opfatte modstanderens intention/aktion for at give en reaktion - men selve chi - gerk'en el. Chi-sau'en er altså blot udtryk for øvelserne der ligger til grund for de givne reaktioner.

Med andre ord føletræning såsom chi-sau og chi-gerk kan involvere alle dele af kroppen og udtrykker blot at man øver sig i at registrere modstanderens hensigt( som regel ikke af det gode for os) og dernæst indøver en passende mod-reaktion for at hindre dennes "onde" aktion.

Former

En form er en samling sammensatte bevægelser, der skal simulere de forsvar, angreb, bevægelser og positioner der findes i WingTsun Concepts.

Udover ovennævnte 3 former findes også en form der udøves på wooden dummy, og 2 former der udøves med våben; En form med langstok, og en form med dobbeltknive. Wooden dummy- og våben-formene skal først beherskes når WingTsun Concepts-udøveren har bestået henholdsvis 4. teknikergrad, 5. praktikergrad og 6. praktikergrad. Jeg vil her beskrive de 3 førstnævnte former, samt fortælle lidt om de 3 sidstnævnte former.

Siu-Nim-Tao Siu-Nim-Tao (herefter SNT) skal beherskes når WingTsun Concepts-udøveren har bestået 2. elevgrad.

SNT er den første form i WingTsun Concepts-systemet, og det er hermed også den mest fundamentale. SNT betyder oversat til dansk Lille Ide. Med dette menes, at WingTsun Concepts-udøveren ved hjælp af denne form skal lære WingTsun Concepts bevægelsesmønstre, tankegang mv., og glemme alt om andre måder at tænke kampkunst på.

Men SNT har andre formål end bare at ændre WingTsun Concepts-udøveren ide om kampkunst. SNT skal nemlig også bruges som afspændingsøvelse, hvor ens arme, håndled, skuldre mv. bliver tvunget til at slappe af. SNT skal også opfattes som et leksikon, hvor man altid kan checke om ens positoner, bevægelser osv. er korrekte. Endelig kan SNT også bruges som meditationsøvelse, hvor hver bevægelse bliver sat sammen med ens vejrtrækning.

I SNT er kun armene og overkroppen i bevægelse, og formen kan udføres både langsomt for koncentrationen og vejrtrækningen, og hurtigt for at få kraftfulde og afslappede bevægelser.

Chum-Kiu Chum-Kiu (herefter CK) skal beherskes når WingTsun Concepts-udøveren har bestået 4. elevgrad.

CK er den anden form i WingTsun Concepts-systemet. Det er en stor fordel at WingTsun Concepts-udøveren behersker SNT inden der trænes på CK, da mange af positionerne fra SNT gentages i CK. CK, som oversat til dansk betyder Søgen Efter Broen, er en vigtig form i forbindelse med WingTsun Concepts-udøverens Chi-sao træning. Chi-sao er en øvelse som bruges til at oplære ens arme til at klæbe til- og følge modstanderens bevægelser.

I CK er ikke kun armene og overkroppen i bevægelse, men også ben og hofter. CK indeholder nemlig både spark, vendinger, skridtarbejde mm., og er derfor vigtig for WingTsun Concepts-udøveren i forbindelse med at få mere flow, kraft og balance i træningen. CK kan udføres både langsomt for koncentrationen og vejrtrækningen, og hurtigt for at få kraftfulde og afslappede bevægelser.

Biu-Tze Biu-Tze (herefter BT) skal beherskes når WingTsun Concepts-udøveren har bestået 2. teknikergrad.

BT er den tredje form i WingTsun Concepts-systemet, og som nævnt også den sidste man skal kunne, inden WingTsun Concepts-udøveren behersker alle de våbenløse former i WingTsun Concepts. BT, som oversat til dansk betyder Stødende Fingre, er den mest avancerede våbenløse form. BT lærer WingTsun Concepts-udøveren at få kraft i alle bevægelser, uden brug af råstyrke. BT lærer også WingTsun Concepts-udøveren at afværge selv de mest krævende angreb med et modangreb. Man kan sige, at BT's bevægelser skal beherskes og kontrolleres inden brug, ellers kan de gøre stor skade på den måske harmløse modstander, samt på en selv!

I BT trænes der ikke kun slag, skridt, vendinger mv., men også gribeteknikker, stillingsflexibilitet og stillingsstabilitet.

Muk-Yang-Chong Muk-Yang-Chong (herefter MYC) skal beherskes når WingTsun Concepts-udøveren har bestået 4. teknikergrad.

MYC er den fjerde form i WingTsun Concepts-systemet, og den eneste form der udøves på en wooden dummy; En såkaldt trædukke med 3 arme og 2 ben. Meningen med at udføre en form på en trædukke er blandt andet, at WingTsun Concepts-udøveren lærer at give efter for modstanderens tryk. F.eks. hvis ens modstander er meget stærkere end en selv, så kan man ikke altid presse modstanderens arme og ben væk, men er derimod nød til at "presse" sig selv væk; Altså give efter for trykket. Derudover har man på wooden dummy mulighed for at træne en del forskellige bevægelser, positioner mv. uden at have en træningspartner.

I MYC trænes altså ikke kun bevægelser og positioner, men også kraft og evnen til at give efter for modstanderens tryk.

Luk-Dim-Boon-Kwun Luk-Dim-Boon-Kwun (herefter LDBK) skal beherskes når WingTsun Concepts-udøveren har bestået 5. praktikergrad.

LDBK er den femte form i WingTsun Concepts-systemet, og den eneste der udøves med en langstok; En trækstok på et godt stykke over 2 meter i længden.

Bart-Cham-Dao Bart-Cham-Dao (herefter BCD) skal beherskes når WingTsun Concepts-udøveren har bestået 6. praktikergrad.

BCD er den sjette form i WingTsun Concepts-systemet, og den eneste der udøves med 2 knive.

At stoppe en konflikt inden den bliver fysisk

Dette emne er ikke en del af Wing Tsun på samme måde som principperne og formerne, men er vigtig for mange WT udøvere. Da WT udøveren som sagt tager initiativet og angriber, er det vigtigt at man lærer at stoppe alle de situationer man kan inden de bliver fysiske. En af de mest kendte Wing Tsun udøvere Keith Kernspecht har studeret dette emne og skrevet om det i en bog.

Der findes et citat, der lyder således: "Enhver udkæmpet kamp er en tabt kamp".

Basalt set er der jo to muligheder for resultat af en udkæmpet fysisk kamp.

1.Du taber - og bliver beskadiget på dit legeme eller i værste tilfælde dræbt

2.Du "vinder" - men herefter vil der sandssynligvis ske en eller flere af følgende: - Din modstander vil altid have nogen venner der kan hævne sig på dig, om end ikke i dag, så i morgen. Den der udøver vold, modtager vold - Du bliver stillet for retten og muligvis dømt for vold. (især hvis du ikke har forsøgt at stoppe kampen inden den blev fysisk)

Derfor træner mange WT udøvere sig også op i at kunne afværge at situationen bliver fysisk, ved at kunne "læse" folk, og vide nogle ting man kan sige.

Hvis man bliver truet, og kan flygte er det klart det bedste at gøre. Wing Tsun er beregnet til at hjælpe den der er trængt op i en krog og ikke har andre muligheder end fysisk konfrontation.

Hvordan træner man WingTsun

Gradueringssystemet i WingTsun

WingTsun Concepts' programmer er delt op som følger:

1. Elevgrad 1-3 sektion af Siu-Nim-Tao formen Basis-stilling, skridtarbejde, kædestød og frontspark Pak-sao (både som angreb og forsvar) Universalmetode mod alle former for angreb Forsvar mod høje brydeangreb (Hovedet)(del 1 ud af 2) 

2. Elevgrad
4-8 sektion af Siu-Nim-Tao formen 
Basis-stilling, skridtarbejde, kædestød og frontspark med drejninger og vendinger 
Øvelser med Tan-dar, Gaun-dar, Pak-dar og Gum-dar 
Pak-sao med lavt stød (både angreb og forsvar) 
Forsvar mod alle former for cirkulære angreb 
Stopspark mod alle former for angreb 
Forskellige forsvarspositioner 
Forsvar mod høje brydeangreb (hovedet)(del 2 ud af 2) 

3. Elevgrad
Teori: Optakt til kamp og ritual- og duelkamp 
1-3 sektion af Chum-Kiu formen 
Chi-Dan-sao med reaktioner 
Chi-Dan-sao med skift 
Pak-sao og backfist/Fak-sao (både angreb og forsvar) 
Lap-dar ved diagonal kontakt (både angreb og forsvar) 
Tan-gerk og Bong-gerk mod alle former for spark 
Basis knæteknikker 
Forsvar mod lave brydeangreb (kroppen)(del 1 ud af 2) 

4. Elevgrad
Teori: Forståelse for basisstruktur, principper og historie 
Siu-Nim-Tao formen 
Chum-Kiu formen 
Træningsøvelser for koordination 
Poon-sao med reaktioner 
Poon-sao med skift 
Basis albueteknikker 
Forsvar mod lave brydeangreb (kroppen)(del 2 ud af 2) 
Træningsøvelser med teknikker fra 1-4 elevgrad 

5. Elevgrad
Poon-sao med overbevisende struktur og angreb 
Basisversion af 1. sektion i Chi-sao (både angreb og forsvar) 
Advanceret version af 1. sektion i Chi-sao (både angreb og forsvar) 
Lap-sao med skift 
Øvelser med advanceret fodarbejde (7-star) 
Albue- og knæteknikker mix-up 

6. Elevgrad
Chi-sao inder- og ydersideangreb (både forsvar og angreb) 
Lap-sao indersidepak med følgeskridt (både forsvar og angreb) 
3 forsvar til indersidepak: Bong-wu, Lap-dar og indersidepak 
Overbevisende kropstruktur og "jage"-skridtarbejde 
Sakse-gaun mod alle former for høje cirkulære spark 

7. Elevgrad
Lavt angreb fra diagonal Bong-wu (både forsvar og angreb) 
Indersideangreb- og forsvar med Tan-dar og Gwat-dar 
Pak-sao og Gum-sao kombinationer fra Lap-sao 
Gwat- og Lau-sao mod alle former for høje cirkulære spark (7-star) 

8. Elevgrad
Teori: Forståelse for vigtigheden af chi-sao i WingTsun Concepts 
Siu-Nim-Tao formen uden større fejl 
Chum-Kiu formen uden større fejl 
2. sektion af Chi-sao (både angreb og forsvar(Fook-dar)) 
1. sektion af Chi-sao/Lap-sao mix-up 
Træningsøvelser med teknikker fra 1-8 elevgrad 

9. Elevgrad
1. sektion af Chi-sao/Lap-sao dynamisk og flydende 
30 minutter fri Chi-sao/Lap-sao 
Sparkøvelser (lige og diagonalt) 
Sparkøvelser (inderside og yderside) 
Bong-gerk, Yap-gerk og Tan-gerk applikationer 
Angreb mod diverse ikke-WT positioner 

10. Elevgrad
1. angreb af 2. sektion af Chi-sao (Gum-sao og skulderangreb) 
Taktik og strategi mod flere modstandere 
"Yderside"-forsvar mod alle former for angreb 
Advanceret fodarbejde 
30 minutter fri Chi-sao/Lap-sao 

11. Elevgrad
2. sektion af Chi-sao komplet (led- og armkontrol) 
2. sektion af Chi-sao mix-up 
Basisversion af 3. sektion af Chi-sao (Frit skridtarbejde) 
30 minutter fri Chi-sao/Lap-sao 

12. Elevgrad
Teori: Forståelse for WingTsun Concepts systemet 
Siu-Nim-Tao formen uden fejl 
Chum-Kiu formen uden fejl 
1. og 2. sektion af Chi-sao/Lap-sao mix-up 
Basisversion af 3. sektion af Chi-sao (Frit skridtarbejde) 
Våbenløst forsvar mod stok, kniv og skydevåben 
Forsvar med kniv og stok mod kniv og stok 
30 minutter fri Chi-sao/Lap-sao 
Fuld kontakt kamp (med sikkerhedsudstyr) 
Pressure test (kampkraft, psyke og udholdenhed) 
Træningsøvelser med teknikker fra 1-12 elevgrad 

efter elevgraderne kommer der teknikgrader, der henvises til Centeret hvis du vil lære mere


Wing Tsun i dag

WingTsun System er selvforsvar i sin reneste og mest konsekvente form. Virkelig at kunne forsvare sig betyder ikke blot, at man kan værge sig mod et pludseligt og uvarslet angreb, men også, at man er i stand til at gøre angriberen ukampdygtig.

Råstyrke og akrobatiske evner må ikke spille nogen afgørende rolle. Netop almindelige mennesker og det såkaldte "svage køn", er i vort moderne samfund særligt udsatte for trusler og overgreb.

Hvis det er umuligt at gå væk, og hvis man ikke er i besiddelse af den udstråling, som måske kan skræmme angriberen væk, er det kun evnen til beslutsomt at kontrollere begivenhederne selv, der hjælper.

Øvede WingTsun Concepts-udøvere bliver på brøkdele af et sekund til enhver angribers mareridt. I stedet for at være lammet af skræk, går "ofret" uden tøven til modangreb, og udnytter konseskvent den mindste åbning til at sætte et angreb ind på modstanderens mest sårbare punkter, og på den måde lynhurtigt bringe situationen under kontrol.

Herved benytter WingTsun Concepts-udøveren sig af angriberens egen kraft og vender den mod ham selv. Gennem intensiv træning lærer WingTsun Concepts-udøveren at låne modstanderens angrebsenergi gennem kontrolleret blødhed. Angrebsenergien bliver så at sige opladt i arme og ben og givet ubrugt tilbage.

WingTsun Concepts bygger på den kinesiske filosofi Taoismen, som bla. handler om at følge naturen, og ikke gå imod den. Det betyder at vi i WingTsun Concepts ikke bruger rå kraft mod den kraft vi møder. WingTsun Concepts er et system der bygger på koncepter og principper frem for en samling teknikker.


Eksterne henvisninger


Alliance Wing Tsun i Danmark


EWTO Wing Tsun i Danmark


Øvrige eksterne henvisninger



 


Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia. 
 









Boligstedet.dk

Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.

Lejebolig i Aarhus

Lejebolig i København

Lejebolig i Odense

Lejebolig i Aalborg






Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på:
Rejseforsikring




Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på:
Bilforsikring

  

Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe.
Varmepumpepuljen
















Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk  støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.