Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
VoltmeterEt voltmeter er et måleinstrument der måler omfanget af en elektrisk spænding. Formelt bruges ordet kun om sådanne instrumenter der angiver den målte spænding i volt, som er SI-enheden for elektrisk spænding, men da denne enhed er stort set enerådende, bruges ordet "voltmeter" i dag generelt om instrumenter til måling af elektriske spændinger.I dag er et voltmeter sjældent et selvstændigt instrument, men en del af et såkaldt multimeter, som kombinerer voltmeteret med et amperemeter, et ohmmeter og flere andre funktioner.
Af den grund tilstræber man at et voltmeter skal have så stor indre modstand som muligt. En almindelig metode til at opnå dette er ved at indskyde en forstærker eller spændingsfølger foran selve voltmeteret; kredsløb hvis indgange som kan indrettes til at have en enorm indgangsimpedans eller indre modstand, og som gennem sin udgang afleverer en spænding "magen til", blot ved en meget lavere impedans, tilstrækkeligt mindre end selve voltmeterets indre modstand til, at føromtalte "spændingsdeler-virkning" ikke har nogen praktisk betydning for instrumentet. Afhængigt af om forstærker- eller spændingsfølger-kredsløbet realiseres med elektronrør eller transistorer omtales et sådant instrument som et rørvoltmeter eller transistorvoltmeter.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |