Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Vinlandskortet

Vinlandskortet påstås at stamme fra 1400-tallet, altså fra før Christoffer Columbus opdagede Amerika. Det dukkede op i 1957, og det viser omridsene af Europa, Nordafrika, Grønland og et lille område vest for Grønland, som kan ligne et stykke af Nordamerikas østkyst (nordboernes Vinland).

Ved en analyse med laserlys har to kemikere, Robin Clark og Katherine Brown fra University College i London, fundet frem til to ting:

  1. De sorte streger er kulstofholdige, hvad der godt kan være tilfældet på så gamle kort
  2. Den gullige skygge langs stregerne skyldes ikke jernsulfat, som det er normalt på gamle pergamenter, men det kemiske stof anatas, som først er kendt fra ca. 1920. Anatas forekommer naturligt som en større procentdel i små partikler i lertypen kaolin (=porcelænsler), som hovedsageligt består af mineralet kaolinit (kilde).

Videnskabsfolk fra University of Arizona, U.S. Department of Energy’s Brookhaven National Laboratory, og Smithsonian Institution har offentliggjort deres kulstof 14-datering af kortets pergament i tidsskriftet Radiocarbon (august 2002). Dateringen viser, at pergamentet er fremstillet mellem 1423 og 1445, hviket passer med det håndskrift, som det hører sammen med.

Andre (kilde) har målt på blækket og fundet, at det svarer til lignende håndskrifter fra samme tid.

Kortets tekst fortæller:

Vinland, opdaget af Bjani (Bjarni Herjolfsson) og Leif (Leif den Lykkelige) i fællesskab. Landet er uhyre frugtbart og der vokser endda vin. Erik (Upsi) af Grønland, som ankom til dette udstrakte og rige land i den almægtige Guds navn i det sidste år af vor yderst velsignede fader Pascal. Erik forblev der en sommer og vinter og returnerede så mod nordøst til Grønland, hvorfra han forsatte i den ydmygeste lydighed overfor sine overordnedes vilje.

Ifølge de islandske annaler drog biskop Erik af sted i 1121 og pave Pascals sidste år var i følge andre kilder 1117.

Table of contents
1 Kilder/referencer
2 Se også
3 Eksterne henvisninger

Kilder/referencer

Se også

Eksterne henvisninger


Denne artikel var dagens artikel den 12. februar 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.