Vilhelm la Cour

Blandt la Cours væsentlige værker finder man disputatsen Sjællands ældste bygder (1927), der gjorde ham til dr.phil, og Danmarks historie I-II (1937-1940). Under 2. Verdenskrig talte han for modstand mod besættelsesmagten og blev på grund af dette idømt først 80 dages hæftestraf og senere (1942) syv måneders fængselsstraf og afsat fra sit embede som lektor på Birkerød Statsskole. Han var fra 1940 medlem af Dansk Samling. 29. august 1943 gik han under jorden og 1944 flygtede han til Sverige.

I 1939 blev la Cour anklaget for injurier mod professor Erik Arup. Sagen havde sine rødder tilbage i 1936, hvor Vilhelm la Cour havde tabt til Albert Olsen i konkurrencen om professoratet efter Aage Friis. Arup havde siddet i ansættelsesudvalget og været hovedårsagen til, at la Cour ikke blev ansat. Senere ansøgte la Cour om et professorat på Aarhus Universitet, men trak sig tilbage, da han fandt ud, at Arup var med i ansættelsesudvalget. 3. november 1938 offentliggjorde la Cour sin begrundelse for at have trukket sin ansøgning. Den indeholdt en række kraftige beskyldninger mod Arup, som fik rektoren ved Københavns Universitet til at presse statsadvokaten til at lægge sag an for injurier. Sagen kom for retten i Helsingør 29.-31. marts 1939. Ingen vandt, men la Cours anklager mod Arup blev kendt ubeføjede, uden at han blev idømt bøde for dem.

Denne artikel er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at [ tilføje mere].

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.