Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Vifte-Dværgmispel (Cotoneaster divaricatus)

Vifte-Dværgmispel

{}
Vifte-Dværgmispel har smukkke, men meget små blomster.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Viridiplantae (Grønne planter)
Række: Magnoliophytina (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt: Cotoneaster (Dværgmispel)
Beskrivelse:
Vifte-Dværgmispel kaldtes tidligere for Udspærret Dværgmispel. Det er en løvfældende busk med en opret til let overhængende vækstform. Skuddene er tæt forgrenede med sidegrene i udspærrede sildebensmønstre. Barken er først rødbrun og behåret. Senere bliver den gråsort med lysere striber. Gamle grene kan få grå, opsprækkende bark. Knopperne sidder spredt, de er pjaltede, grålige og tæt behårede. Bladene er bredt ovale og helrandede med kort spids. Oversiden er blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn og uden hår. Høstfarven er klart rød. Blomsterne sidder i små bundter i bladhjørnerne. De er hvide med lyserød yderside. Frugterne er røde bæræbler med 2-3 trekantede kerner. Frøene modner godt og spirer meget villigt i Danmark.

Ikke-synlige træk:
Rodnettet består af nogle få, svære hovedrødder, der går langt ud og ned, og af tæt forgrenede og højtliggende siderødder. Busken skaber jordtræthed.

Størrelse:
2 x 3 m (15 x 20 cm/år).

Hjemsted:
Vifte-Dværgmispel vokser på bjergkråninger med fugtig og mineralrig jord i det mellemste og vestlige Kina (Sichuan-provinsen), hvor vintrene er kolde og ret tørre, mens somrene er varme og fugtige.

Kilde

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2002 (CD-Rom).



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.