|
Vedde
Vedde er en udpræget stationsbybebyggelse fra 1900-20’erne, vokset op omkring stationen (opført i 1901) på Høng-Tølløse Jernbane.
Vedde udgjorde et trafikknudepunkt mellem denne og den senere anlagte Sorø-Vedde Banen (1903-50). Her er markante bygninger som det tidligere andelsmejeri og forsamlingshus (opført i 1904) syd for bykernen, hotel og købmandsforretning (opført i 1925) ved banen og beboelseshuse samt værksteder og butikker i karakteristisk stationsbystil. Øst for bykernen en lille bebyggelse omkring vindmøllen (nu ruin) og dens bygningskompleks.
Kilder/henvisninger:
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|