Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

VE-dag

VE-dag også kendt som Victory in Europe-dagen (Sejr i Europa-dagen), fandt sted den 8. maj 1945, og var dagen hvor de allierede officielt fejrede deres sejr over Adolf Hitlers nazi-Tyskland.

VE-dagen blev markeret mange steder i Europa. I London deltog over en million mennesker i fejringen og skabte noget der lignede en karevalsagtig atmosfære. Masserne samledes blandt andet foran Buckingham Palace, hvor den britiske Kong George 6 og premierminister Winston Churchill viste sig på balkonen.

I USA dedikerede præsident Harry Truman, der samme dag fejrede sin 61 års-fødselsdag, sejren til sin forgænger Franklin D. Roosevelt. Roosevelt havde arbejdet hårdt og målbevidst for at opnå sejren, men døde den 12. april, mindre end en måned før fejringen af sejren over nazi-Tyskland.

De allierede havde aftalt at gøre den 9. maj til VE-dag men vestlige journalister offentliggjorde nyheden om Tysklands overgivelse tidligere end planlagt. De vestlige allierede valgte derfor at flytte VE-dagen en enkelt dag frem. Sovjetunionen valgte derimod at holde fast ved den aftalte dato; Rusland og enkelte andre lande fejrer stadig den 2. verdenskrigs europæiske afslutning den 9. maj.

Den 8. maj 1945, var størstedelen af Tyskland allerede besat af de allierede, og VE-dagen fik derfor ikke nogen væsentlig praktisk betydning for de civile tyskere i disse områder. I årene lige efter den 2. verdenskrigs afslutning, blev VE-dagen af hovedparten af den tyske befolkning set som en nederlagets dag. Som årene gik, ændrede mange tyskere dog gradvist deres opfattelse af dagens betydning. I 1985 holdt den tyske præsident Richard von Weizsäcker en tale i forbindelse med 40 års-dagen for den tyske overgivelse, hvor han omtalte den 8. maj som en befrielsesdag fra det nazistiske regime.

Se også

  • VJ-Dag - dagen for Japans overgivelse.



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.