Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Vår-Gyvel (Cytisus x praecox)

Vår-Gyvel

{}
Vår-Gyvel har en pragtfuld, helt kompakt blomstring.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Viridiplantae (Grønne planter)
Række: Magnoliophytina (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Fabales (Ærteblomst-ordenen)
Familie: Fabaceae (Ærteblomst-familien)
Slægt: Cytisus (Gyvel)
Beskrivelse:
Vår-Gyvel er en løvfældende busk med en fingrenet, overhængende vækstform. Barken er først grøn og kantet, dernæst stribet i grønt og grågrønt, og til sidst olivengrå og lidt furet. Knopperne er spredte, tilliggende, trekantede og spidse. Bladene er små og lancetformede med hel rand. Over- og undersiden er ensartet græsgrøn. Bladene tabes ofte tidligt på sæsonen, eller de ses slet ikke. Blomsterne sidder i små stande fra alle bladhjørner ud langs skuddene. De enkelte blomster er er lysegule og har den typiske ærteblomstform og -størrelse. Duften er kvalmende og ubehagelig. Frugterne er bælge, som kaster frøene ud, når de tørrer. Frøene modner godt, men spirer meget spredt (over en 10-årig periode).

Ikke-synlige træk:
Rodnettet består af en dybtgående pælerod og nogle få, tykke hovedrødder tæt under jordoverfladen. Der dannes mange siderødder. Planten har samliv med knoldbakterier, som omdanner luftens kvælstof (N2) til ammonium (NH4+). Herved er busken selvforsynende med kvælstofgødning. Alle dele af busken er giftige.

Størrelse:
2 x 2 m (15 x 15 cm/år).

Hjemsted:
Som krydsning har denne plante intet hjemsted, men begge forældre-arterne (Cytisus multiflorus og Cytisus purgans) hører hjemme i Sydvest-Europas og Nordafrikas maki. De tørre, varme forhold på gruset bund er altså fælles krav.

Kilde

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2002 (CD-Rom).



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.