Våbenskjold

Et våbenskjold (escutcheon) er opdelt i forskellige sektioner, således at man nemt kunne standardisere beskrivelsen af skjoldet. En funktion herolder varetog ved turneringer m.m. når deltagerne skulle præsenteres for tilskuerne.

Det er værd at bemærke at dexter står for "højre" og sinister står for "venstre". Grunden til den omvendte placering på højre og venstre er at et skjold beskrives fra bærerens side dvs personen stående bag skjoldet.

Skjoldet kan yderlig opdeles i forskellige heraldiske billeder:

Den første del er skjoldet som helhed. (treatment of areas ) Farverne er kun til for at illustrere.

Tinkturer og treatment of area kan kombineres med figurer (Ordinaries og Subordinaries). Her er de 16 mest brugte gengivet.

Forskellen på firdelt og kanton er at en fjeredel kan være alle felter, mens kanton kun er øverste højre hjørne (dexter chief quarter ) Ved kanton er området udsmykket på en markant måde. Den firdeltes (Quarterens) 4 forskellige områder beskrives med et nummer, rød felt er nr 1, grønt felt er nr 2, gult felt er nr 3 og blåt felt er nr 4.

I dansk heraldik anvendes det tyske system, hvor alle slægtsmedlemmer i princippet fører samme våben. I andre systemer, som det engelske, har man ydermere mulighed for at tilkendegive slægtsforbindelser. Det engelske system har 9 tegn, som står for henholdsvis første, anden ... og niende søn.

Oversigt over de 9 slægtskabstegn 1) label, 2) crescent, 3) mullet, 4) martlet, 5) annulet, 6) fleur-de-lis, 7) rose, 8) cross moline, 9) octofoil (double quatrefoil).

Ved slægtens overhoveds død ville arvingen (den første søn) fjerne sin rækkefølgemarkering og overtage slægtens våben. Var man fx. første søn af anden søn, ville man have en label overlagt en crescent. Disse regler har ingen relevans for ikke-engelske våbenskjolde, da traditionerne varierede mellem områderne.

Diverse udsmykninger med dyr og tegn Næsten hvad som helst kan optræde som heraldisk figur, men gengivelsen bør i reglen være stærkt forenklet eller stiliseret. Et anden udbredt heraldisk billed var brugen af løver, leoparder, ørne, delfiner m.v. (løver og ørne var dog klart de mest populære) samt diverse tegn, bl.a. de ovenstående slægtskabstegn, men uden at disse tegn tilkendegiver en slægtskabsforbindelse. Der fandtes nogle standardformer for brugen af dyr. De kunne indtag følgende positioner: for løver o.l., rampant (stående på bagbenene) og passant (stående på tre ben og med et forben løftet). For rovfugle displayed (vingerne fuldt udbredt og ditto benene) og double-headed (to-hovedet). Man kunne ydermere dekorere kløer, næb, tænder og tunge i en anden farve end resten af dyret samt sætte en krone på hovedet (især gjort ved løver).

Heraldikkens verden er ganske kompleks, og kun de grundlæggende områder er her dækket.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.