UrnordiskUrnordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca. 200 og 500 e.Kr. Det stod dermed mellem urgermansk (ca. 2000 f.Kr. til ca. 200 e.Kr.) og synkopetiden (500-700 e.Kr.) - da de tryklette stavelser faldt bort og det norrønske opstod.Man har fundet ca. 200 forskellige runeindskrifter på det urnordiske sprog fordelt over hele Skandinavien. Indskriften på guldhornene, som sandsynligvis er fra 400-tallet e.Kr., er det bedst kendte eksempel på urnordisk sprog. Den lyder således: "ek HlewagastiR holtijar horna tawido". Teksten ville på norrønt lyde omtrent sådan: "Ek Hlégestr hyltir táða horn." Guldhornsindskriften oversættes ofte sådan: "Jeg Legæst fra Holt (eller Skovmanden eller Holts søn) gjorde hornet. "R" indikerer et fonem der udtales som en mellemting mellem stemt "s" og et tungespidst "r". I norrønsk tid faldt "R" sammen med "r". Det er den samme sprogform man møder overalt i Skandinavien på urnordiske runeinnskrifter, men nogle mener at se enkelte lokale forskele i grammatikken. Urnordisk er så gammelt et nordisk, at man fra tysk side har hævdet, at guldhornindskriften lige så godt kunne være gammelt tysk. Siden Guldhornene dateres til 400-tallet e.Kr. og urnordisk da i over to hundrede år havde været adskilt fra urgermansk, ville en lighed med urgermansk nok fortsat kunne ses. Gammelhøjtysk regnes først at være fra 700-tallet - altså efter synkopetiden.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |