Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
UrinstofUrinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO. Urea er et affaldsprodukt fra dyrenes nedbrydning af proteiner (kvælstofstofskifte). Det udskilles i opløst form med urinen. Deraf det ældre navn "urinstof". Fuglene er i stand til at udskille urea i fast form med ekskrementerne, hvor det ses som det hvide i fugleklatten. Da urea hurtigt omdannes til ammoniak og videre til ammonium, giver fugleklatter ødelæggelser i lakken på biler.Urea bruges som en meget koncentreret kvælstofgødning, men da mange bakterier bruger enzymet urease, sker der hurtigt en omdannelse til ammoniak. Det giver et kvælstoftab, hvis gødningen ikke er nedfældet i jorden. Det samme kan opleves, når man bruger urea som tøsalt i stedet for kogsalt. Så vil urea omdannes til ammoniak på skosålerne og sprede en skarp "staldlugt" i hjemmet. Urea var det første organiske stof, der blev fremstillet syntetisk, altså under laboratorieforhold og uden for levende organismer. Det blev indledningen til en udforskning af de organiske stoffers kemi.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |