|
Tyrkisk Hassel (Corylus colurna)
Tyrkisk Hassel
|

|
{}
Tyrkisk Hassel i vintertilstand.
|

|
{}
Raklerne på Tyrkisk Hassel.
|
Videnskabelig klassifikation
|
|
Tyrkisk Hassel er et stort, løvfældende træ med en kegleformet krone. Grenene er vandrette og krogede. Barken er først grågrøn og dækket af kirtelhår. Senere bliver den grå med fine furer, og til sidst er den korkagtig med afskallende flager. Knopperne er spredte, spidse, rødbrune, skæve og svagt hårede. Bladene er rundagtige til omvendt ægformede med grove tænder, næsten lapper. Randen er dobbelt savtakket. Oversiden er gråligt mørkegrøn, mens undersiden er lysere med hår langs ribberne. Bladstilken er kirtelhåret. Høstfarven er gul. Blomstringen sker omtrent samtidigt med Skov-Hassel, og blomsterne ligner dennes (se Almindelig Hassel (Corylus avellana)). Frugterne er samlet i knudeagtige stande. Den enkelte nød er næsten fuldstændigt omsluttet af en kødet, lysegrøn has med spredte børster. Frøene modner som regel godt og spirer villigt her i landet.
Ikke-synlige træk:
Rodnettet består af nogle få, dybtgående hovedrødder og talrige overfladiske finrødder. Af og til sælges dog træer, som er podet på grundstamme af Almindelig Hassel, og de har altså dens rodnet. Nødderne er spiselige og smager tilmed meget godt.
Størrelse:
20 x 5 m (20 x 10 cm/år).
Hjemsted:
Tyrkisk hassel gror i blandede løvskove med Almindelig Bøg (Fagus sylvatica), Vinter-Eg (Quercus petraea), Ungarsk Eg, Ægte Kastanje (Castanea sativa), Sølv-Lind, Tarmvrid-Røn (Sorbus torminalis), Kirsebær-Kornel (Cornus mas), Almindelig Humlebøg og Manna-Ask fra det sydøstlige Balkan over Lilleasien, Kaukasus og de iranske bjerge til Vest-Himalaya.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|