Trykfaldssyge

Dette rammer primært dykkere.

Almindelig luft består af 21 % ilt, 78 % nitrogen (kvælstof) og forskellige andre luftarter. Når kroppen er under tryk stiger partialtrykket af nitrogen også. Denne øgede mængde nitrogen i indåndingsluften betyder at nitrogenkoncentrationen i kroppens væv stiger.

Når trykket falder vil dette nitrogen udvide sig i takt med trykfaldet. Hvis trykfaldet sker tilstrækkeligt langsomt, vil denne udvidelse ikke have betydning, da overskuds-nitrogenen via blodbanen bliver udåndet. Sker trykfaldet derimod for hurtigt, vil nitrogen blive til bobler der ligger i vævet. Det betyder at der opstår betændelseslignende tilstande omkring disse bobler.

Denne tilstand kaldes trykfaldssyge. Populært går tilstanden også under det lidt upræcise navn dykkersyge.

Trykfaldssyge i mild form giver smerter i leddene, kløen i huden (også kaldet dykkerlopper). I alvorlige tilfælde kan trykfaldssyge medføre døden.

Man kan kun behandle trykfaldssyge ved at sætte personen under tryk igen og lade personen gennemgå trykfaldet under kontrollerede forhold og med en langsom opstigning til normaltrykket. Dette foregår i et trykkammer.

Man undgår (som dykker) at få trykfaldssyge ved at gennemføre en kontrolleret (langsom) opstigning, der planlægges ved hjælp af en dykkercomputer eller en dykkertabel.

Man kan mindske risikoen for trykfaldssyge ved at indånde speciel luft med lavere indhold af nitrogen (f.eks. nitrox).

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.