Biografi fra Folketingets hjemmeside
Videbæk, Tove Elisabeth, direktør, Brande.
Kristendemokraterne - Midlertidigt medlem for Københavns Amtskreds 15.-21. juni 1993 og 30. okt.-28. nov. 1993. Folketingsmedlem for Ringkøbing Amtskreds fra 11. marts 1998.
Født 7. december 1945 i Haderslev, datter af Hans Peter Schmidt og Eline Schmidt.
Mellemskoleeksamen Hertug Hans Skole Haderslev. Student Haderslev Katedralskole 1966. Udvekslingsstudent via AFS, American Field Service i Dearborn, Michigan, USA 1963-64. Eksamen Edsel Ford High School 1964. Pinsevækkelsens Højskole, Mariager 1966-68.
Butiks-, bank- og kontorvikar i ferier 1959-67. Lærervikar Herning Kommunes skolevæsen 1972-80. Translatør på KKR/TV (Københavns Kristne Radio/TV) 1986-88, translatør og chefsekretær 1988-94. Direktør samme sted 1994-98.
Medlem af amtsbestyrelsen for Kristeligt Folkeparti, Roskilde Amt 1994-96. Medlem af Kristeligt Folkepartis hovedbestyrelse fra 1995 og forretningsudvalg fra 1996.
Medlem af bestyrelsen for Den Kristne Producent Komité fra 1995. Næstformand i Skandinavisk Børnemission fra 1995. Medlem af TV-Inter, Danmarks bestyrelse 1997-2000. Medlem af KMN, Kristent Medie Netværk fra 2000 og af bestyrelsen i KLF-K 1997-2000. Medlem af KLF, Kirke og Mediers landsstyrelse fra 2000 og af bestyrelsen for Ægteskabs- og skilsmissehjælpen fra 1999. Medlem af bestyrelsen for ungdomsklubben Azusa fra 1999 og af bestyrelsen for Møltrup Optagelseshjem fra 2000. Medlem af bestyrelsen for KKO, , Københavns Kristne Oplysningsforbund 2000 - 2002. Bestyrelsesmedlem af IAS, international AID Services fra 2001.
Næstformand i Kristeligt Folkepartis folketingsgruppe fra 2002. Formand for Folketingets socialudvalg fra 2001.
Forfatter til artikler i blade, tidsskrifter og aviser vedr. medier, politik m.v.
Har modtaget Sparekassen i Haderslevs legat til unge initiativrige mennesker i Haderslev 1964 samt KLF's Hæderslegat 1997.
Partiets kandidat i Københavns Amt 1989-92, i Koldingkredsen 1992-95 og i Ringkøbing Amt fra 1996.
Hjemmeside: www.kd.dk/tv/
Kilde
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.