Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Thomas Bartholin

Thomas Bartholin (20. oktober 1616 - 4. december 1680). Dansk læge og anatom. Thomas Bartholin er mest kendt for sin opdagelse af lymfekarsystemet hos mennesker. Denne opdagelse blev gjort omtrent samtidig med Olof Rudbeck, Thomas Bartholin offentliggjorde dog opdagelsen først. Opdagelsen fulgte efter Jean Pecquets opdagelse af lymfekarsystemet hos dyr.

Thomas Bartholin var den anden af Caspar Bartholin og Anna Bartholins seks sønner. Bartholinslægten blev senere berømte som en slægt af videnskabsmænd, da den fostrede i alt 12 personer som efterfølgende blev professorer ved Københavns Universitet.

Thomas Bartholins far Caspar Bartholin udgav i 1611 det første samlede anatomiske værk. Dette værk blev senere af Thomas Bartholin illustreret og revideret inklusive den seneste viden. Bogen blev renæssancens mest læste bog om anatomi.

I 1663 købte han Hagestedgaard, som brændte i 1670 inklusive hans bibliotek, hvor mange manuskripter gik tabt i ilden. Christian 5 udnævnte efterfølgende Bartholin som sin livlæge med en klækkelig løn samt gav gården skattefrihed som et plaster på såret for tabet. I 1680 skrantede helbredet dog så meget, at gården blev solgt og Thomas Bartholin flyttede tilbage til København, hvor han døde. Han blev begravet i Vor Frue Kirke.

Bartholinslægten har fået opkaldt en gade i København efter sig - Bartholinsgade, 1356 København K. I umiddelbart forbindelse hermed ligger Bartholin Institutet.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.