Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Telefon

En telefon er et elektrisk apparat til overføring af samtale over afstande.

Alexander Graham Bell regnes af mange som telefonens opfinder, da han byggede sin udgave i 1876. Andre regner Philip Reis som opfinder i 1860, men hans opfindelse regnes nu for en forløber for Bells udgave.

Den amerikanske kongres anerkendte den 15. juni 2002 Antonio Meucci som den officielle opfinder af telefonen.

Virkemåde ved manuel central

I begyndelsen bestod et telefonapparats betjeningsdele (i mange udformninger) af en mikrofon, et hørestykke (hængende på en krog eller i en 'gaffel') og et håndsving til en lille generator. Senere blev mikrofon og 'telefon' sammenbygget til den mikrotelefon, vi alle kender som telefonrøret eller 'knoglen'. Dette besynderlige kælenavn fik den, da den første helstøbte telefon af bakelit kom frem. Telefonrøret lignede en sort knogle, hvorfor den også fik navnet 'en negerknogle'.

Ved opkald drejede man på håndsvinget, så generatoren kunne sende en strøm gennem telefonlinjen til centralen, hvor den bevirkede at en lille klap faldt ned ved ens nummer i centralbordet. Så kunne telefonistinden se, hvem der havde kaldt centralen. Samtidig lød et lille signal for at henlede opmærksomheden på opkaldet.

Derefter løftede man hørestykket, så kontakten i dens fjederbelastede krog/gaffel kunne skifte linjen om fra generatoren til mikrofon og hørestykke. Når telefonistinden på centralen så fik koblet sit eget hovedsæt og mikrofon på linjen, kunne man tale med hende og bede om at blive koblet til den abonnent man ville tale med (hørte denne ind under en anden central, bad man om denne central og blev stillet videre).

Telefonistinden lagde så en ringespænding den anden abonnents linje, så hans telefon ringede, og når han så tog røret af gaflen (der koblede klokken fra) etablerede telefonistinden så kontakt mellem de 2 linjer så man kunne tale sammen. Hun lukkede så klappen foran nummeret på centralbordet. Når samtalen så var forbi, 'ringede man af' ved at hænge røret på plads og dreje håndsvinget. Klappen faldt så ned igen, så telefonistinden kunne se at samtalen var ovre, så hun kunne fjerne sine mellemledninger.

Virkemåde med automatisk central

Senere kom de automatiske centraler, så håndsvinget kunne erstattes af en drejeskive, der sendte impulser til et automatisk omskifterværk, der etablerede forbindelsen automatisk, lagde en ringespænding ud til den opkaldte, og sendte en ringetone tilbage til opkalderen. Ved løft af røret dannedes forbindelsen automatisk, ganske som vi kender det i dag med trykknaptelefonerne. Her er pulserne erstattet af et DTMF-tonesystem til centralkredsløbene. Sidste skud på stammen er de digitale telefoner, hvor man gør op med den traditionelle linjesignalering og lader telefon og central kommunikere via digitale pulstog.

Se også


Denne artikel var dagens artikel den 13. november 2004.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.