Tamilsagen

Ordren var selvfølgelig ulovlig, men at embedsmændene ikke reagerede på dette, var også ulovligt. Ninn-Hansens mundtlige ordre berørte 5-6000 tamilske flygtninge, og der var op til seksten måneders ventetid på sagsbehandling. Sagerne blev dog behandlet i Direktoratet for Udlændinge, man undlod blot at orientere ansøgerne om afgørelserne, før Ninn-Hansen afgik som justitsminister i 1989.

Den borgerlige regering var en mindretalsregering, og da sagen dukkede op, satte et parti sig imod genvalg af Ninn-Hansen som justitsminister, og et andet parti krævede en undersøgelse af sagen. Man undersøgte ansvarsforholdene, og der blev rejst tjenestemandssag mod fire embedsmænd: Den for udlændingeområdet ansvarlige afdelingschef i Justitsministeriet, direktøren for Direktoratet for Udlændinge, statsministerens departementschef og en kontorchef. Disse blev bl.a. forflyttet og irettesat, men undgik egentlig straf. Der blev rejst tiltale for Rigsretten mod Ninn Hansen, hvilket er temmelig alvorligt. Der er kun blevet ført Rigsretssag fire gange før i Danmarkshistorien, sidst i 1910, og ikke mindre end tyve dommere indgår i Rigsretten.

Regeringen trak sig tilbage som direkte følge af sagen og kritikken heraf, og der blev dannet en socialdemokratisk regering. Justitsministeriet blev frataget udlændingeområdet, som blev lagt under Indenrigsministeriet. I 1994 blev Ninn-Hansen dømt, og straffen blev fire måneders betinget frihedsberøvelse, der bortfaldt efter 1 års prøvetid.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.