Svend Gjønge

Svend Poulsen Gønge har dannet forlæg for hovedpersonen i Carit Etlars roman Gøngehøvdingen (og Dronningens vagtmester Ib til hvem Svends våbenmester husmanden Laurids Hemmingsen fra Sjolte menes at have været Carit Etlars model). Der er næppe tvivl om den historiske person har været end anderledes barsk herre en den der er fremstillet i såvel romanerne som i de to filmatiseringer.

Svend Poulsen omtales i en svensk indbretning fra 1657 som den bortrømte, menederske borger og hallandske rebel - Svend Påvelsen.

Fødselsåret er ukendt, men på basis af en oplysning om, at han skal have deltaget i 30-årskrigen under Christian 4, sættes det normalt til 1608 - 1610. I en årbog fra 1926 skriver Pastor Torsten Lundberg fra Glimagre, at man mener at Svend Poulsen var husmandssøn fra Birkebjerg (Skeinge ved Skeingesøen).

I 1628 var han underkorporal i fynske regiment under Holger Rosenkrantz.

Efter et par år i nederlandsk krigstjeneste, vendte han hjem, giftede sig og bosatte sig i Halland.

Efter Torstenssonkrigen 1643-45 hvor han havde hvervet dragoner for Christian 4. slog han sig atter ned i Halland som midlertidigt var under den svenske konge.

Han blev sergent ved et kompagni i Gønge Herred og senere fenrik ved et kompagni dragoner under krigen 1644-45.

Korporal ved et skånsk fodfolkskompagni i 1653, blev sergent og kort efter fenrik i 1657.

Herefter kaptajn ved et hvervet dragonkompagni samme år, hvor han skaffede efterretninger og tog fanger i passene på Hallands Ås indtil svenskerne splittede kompagniet.

I 1657 blev han igen hverver for den danske konge og deltog i krigen, især som leder af aktioner bag fjendens linjer i Skåne, Halland og på Sjælland 1657-58.

Aftakket april 1658 men udsendt som partisanleder (især øst- og sydsjælland) mod svenskerne ved begyndelsen af Københavns belejring i 1658. Han flygtede til Nyord og Møn og vendte tilbage til København i 1659.

Som tak for indsatsen fik han i 1661 overladt brugen af Lundbygaard, som han senere fik som ejendom sammen med en gård i Snesere, men han fortsatte som spion for kongen i Skåne.

I 1673 måtte han forlade gården og fik en lille årpenge.

I 1675 ved begyndelsen af Skånske krig findes han som landkaptajn på Stevns og han var i hele krigen 1675-79 med som dansk officer; han fik majorspatent i 1676 (major til fods 13. juli 1676).

Flyttede ind i Lundby Gildehus i 1679.

Død tidligst 1679 og senest 1691 (hvor han omtales som Svend salig).