Svend 3. GratheSvend 3. Grathe (Svend III), dansk medkonge sammen med Knud 5 og Valdemar fra 1146-1157. Efter at faderen Erik Lam i 1146 trak sig tilbage fra kongeposten, valgtes Svend til konge på Sjælland og i Skåne, Jyderne derimod foretrak Knud, Magnus' søn. Det kom til krig, og for en periode blev Knud fordrevet til Tyskland, hvor det lykkedes ham at samle en hær. 1152 bekræftede den tyske konge (senere kejser) Friedrich Barbarossa som Danmarks lensherre, at Svend skulle være enekonge i Danmark, mens Knud fik Sjælland som len. I 1154 brød stridighederne ud igen og denne gang havde Knud allieret sig med Valdemar, Knud Lavards søn, som hidtil støttede Svend. Valdemar viste sine "reelle hensigter" ved at forlove sig med Knuds halvsøster, Sophie. Det endte med, at Svend blev fordrevet, men i 1157 vendte han tilbage, og man enedes om en tredeling af riget: Valdemar får Jylland, Knud Sjælland og Svend Skåne.For at fejre afslutningen på mange års stridigheder indbød Svend sine medkonger til et forsoningsgilde i Roskilde. Det finder sted den 9. august 1157. Det endte med, at Svends folk myrder Knud, mens det lykkedes den sårede Valdemar at undslippe. Den 23. oktober samme år mødtes de i et kort, men voldsomt slag på Grathe Hede. Det endte med, at Svend flygtede ud i nogle sumpe, hvor han mistede våben og udrustning. Han blev taget til fange og dræbt med et øksehug. Herefter var Valdemar dansk enekonge. Digteren Thor Lange har ved Grågårde i nærheden af Thorning opsat et stenkors på stedet for begivenheden.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |