Svantevit
Svantevit er nok den mest kendte gud i vendisk mytologi. Alligevel var han måske slet ikke en rigtig vendisk gud, men blot er vendernes fejloversættelse af Skt. Vitus. Måske er det et forsøg på at gøre Skt. Vitus til en vendisk gud fra vendiske hedninges side. Venderne blev kristnet i flere omgange, da de gang på gang vendte tilbage til deres hedningetro. Dette førte til megen strid og rædsler. Sakserne endte med næsten at udrydde deres kultur godt hjulpet af danerne. I midten af 1100-tallet gennemførte Absalon og Valdemar 1. den Store en række korstog mod venderne, der kulminerede med indtagelsen af Rügen i 1169. Her indtog de borgen ved Arkona og afbrændte en stor træfigur af den hedenske gud Svantevit. Svantevits tempel ved Arkona på Rügen var det sidste hellige sted, som venderne havde tilbage efter de kristnes korstog. Svantevit betyder: "jeg ser verden", og han var gud for ungdom, frugtbarhed og krig. Han havde fire hoveder, kort hår og studset skæg - og en snehvid hest. Man mener, at de fire hoveder symboliserede, at han kunne se hvert af de fire verdenshjørner.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |