StudieRådet for Ingeniørstuderende i Danmark

StudieRådets Hjemmeside

Fra smedesvend til ingeniør, en kulturhistorisk fortælling

Hønen og ægget

Baggrunden for StudieRådets start var de lokale elevforeninger fra Århus, København, Odense og Horsens, som i 1938 tog et initiativ til at danne et egentligt centralt organ. Studierådet af Ingeniørstuderende ved danske Teknika, var det lange navn som den nye studenterorganisation kom til at hedde, og som skulle være de studerendes talerør overfor de offentlige myndigheder og undervisningssteder.

De "voksne" ingeniører havde året tidligere, i 1937, ved en sammensmeltning af de tre gamle organisationer, som hver især organiserede kandidater fra de forskellige teknika i landet; Ingeniørsamfundet i København, Foreningen af Elektro- og Maskinbygnings-Civilingeniører i Odense og Århus og Bygnings- Teknikum-Ingeniørforeningen i Horsens, dannet en ny forening. En forening der fik navnet Ingeniør-Sammenslutningen. At også den nydannede forening, Ingeniør-Sammenslutningen, fungerede som en art fødselshjælper for StudieRådet, bør i den sammenhæng lige nævnes. Disse tidligere foreninger kan alle igen føre deres oprindelse tilbage til elevforeningerne fra de forskellige teknika, hvor elevforeningerne oprindeligt var opstået som en slags festforeninger.

Den ældste af disse elevforeninger var Regulatoren, som blev dannet af en gruppe elever fra Det tekniske Selskabs Skole i København i 1886. Det var den forening som senere kom til at danne udgangspunktet for oprettelsen af Konstruktørforeningen. Konstruktørforeningen blev stiftet den 23. november 1895, men tog navneforandring først i 1926 til Ingeniør- og KonstruktørSammenslutningen, og som endeligt i 1935 ændrede navn til Ingeniørsamfundet.

I 1918 stiftes med udgangspunkt i den reviderede uddannelse således Foreningen af Studerende ved Københavns Teknikum, i daglig tale S.K.T. Den egentlige forløber for den forening som i dag hedder De Studerendes Råd - Ingeniørhøjskolen i København DSR-IHK.

Men det var i virkeligheden de studerende fra Odense der kom først. Foreningen af studerende ved Odense Maskinteknikum O.M.T. så dagens lys i foråret 1908, på initiativ af foreningens første formand stud. techn. C. E. Rønne. Af foreningens love kan man i § 1 læse formålet med foreningen, hvilket kan siges at være et meget generelt billede af de første elevforeningers funktion: "Foreningens Formaal er saavel fagligt som selskabeligt, og samtidigt skal den varetage Medlemmernes Interesser overfor Læreanstalten i alle for samtlige Medlemmer vigtige Anliggender. Dette Maal søges naaet dels ved Foredrag, dels ved Fester, Udflugter og Møder".

Den næste i rækken var Foreningen af Studerende ved Aarhus Elektroteknikum, der blev stiftet den 12. december 1934. Der havde tidligere, allerede i 1919, været gjort et mislykket forsøg på at få gang i en forening, et forsøg som strandede på baggrund af, at der var for få studerende ved teknikum. I starten blev de studerende derfor tidligere i Aarhus tekniske Skoles Samfund, som var en forening for eleverne på Bygmesterskolen. Her blev der i en årrække skiftevis valgt formand fra henholdsvis elektroteknikum og Bygmesterskolen.

Den sidste i rækken af StudieRådets stiftere var Foreningen af Studerende ved Horsens Ingeniørskole. Den stiftende generalforsamling fandt sted den 23. maj 1938.

Starten på StudieRådet

Søndag den 18. december 1938, på trods af vejret, samledes således en lille gruppe teknikumstuderende i Odense sammen med repræsentanter for den nyligt oprettede Ingeniør-Sammenslutningen. De var samlet for at stifte en forening til varetagelse af de studerendes interesser. Landet lå lammet, som det blev beskrevet i dagspressen, på grund af et kraftigt snevejr, der nærmest havde gjort alt trafik umuligt. Men på trods af elementernes rasen, var StudieRådet blevet en realitet.

Målsætningen med StudieRådet var, at det skulle fungere som de studerendes talerør i forhold til offentlige myndigheder og andre instanser, med berøring til teknika. Det var derfor et stort gennembrud da formanden Jørgen Jacoby, i juli 1942, på det halvårlige studierådsmøde kunne meddele de fremmødte, at StudieRådet, i forhold til de fire eksisterende teknika, endeligt var blevet anerkendt som værende forhandlingspartner i sager af studiemæssige karakter. Allerede igen året efter kunne Egon Jensen, der nu havde overtaget formandsposten, meddele den anden gode nyhed, at StudieRådet nu var blevet officielt anerkendt af Handelsministeriet som forhandlingspartner for de studerende, i forhold til alle spørgsmål om teknika. Det formelle var nu på plads. Det administrative arbejde i det nye StudieRåd blev hurtigt for omfattende til at det alene kunne klares af frivillighedens vej. Der var samtidig behov for en form for større stabilitet og kontinuitet i StudieRådets arbejde, hvilket man fandt kunne løses ved oprettelse af et sekretariat. Første gang forslaget om et egentligt sekretariat kom på tale var i december 1942, hvor forslaget blev stillet på StudieRådets halv-årlige møde. Der står i beretningen: "Ravenkilde fremsatte Forslag om Oprettelse af et Studieraadssekretariat i København, der skulle danne Bindeled mellem skiftende Bestyrelser i Raadet og samtidigt være Raadets faste Adresse overfor Offentligheden".

Bestyrelsen var dog en smule bekymret for, om den indflydelse et sådant sekretariat ville få i forhold til det daglige arbejde, ville overskygge den rolle de valgte medlemmer havde. Alligevel blev der nedsat et udvalg der skulle arbejde med sagen. Udvalget kom til at bestå af to ingeniørstuderende, forslagsstilleren Ravenkilde Nielsen og Mogens Fasting samt typisk for den tids StudieRåds arbejde, en repræsentant for Ingeniør-Sammenslutningen. Sekretariatet startede sin virksomhed den 1. januar 1944 og den 15. januar kunne det således meddeles i Stud Techn, StudieRådets blad, at StudieRådet havde oprettet et egentligt sekretariat. StudieRådets første sekretær blev B. Ravenkilde Nielsen, som i mellemtiden havde afsluttet sin uddannelse og derfor kunne bruge titlen Ingeniør M. af I. Sekretariatet fik til huse i Det tekniske Selskabs Skole København med adressen Prinsesse Charlottesgade nr. 38², København N. Men et egentligt selvstændigt kontor blev det ikke til fra starten. StudieRådet fik til huse i IKT's (de studerendes forening) kontorlokaler, hvor sekretariatet holdt åbent mandage og torsdage mellem kl. 17 og 18.

Unægtelig en beskeden begyndelse, men man må huske at StudieRådets økonomi ikke var særlig stor på det tidspunkt. Eksempelvis udgjorde det årlige tilskud fra Ingeniør-Sammenslutningen for året 1943 kr. 700. Dette skal ses i sammenhæng med, at kontingentet til StudieRådet fra lokalorganisationerne kun var på 90 øre pr. medlem. Det samlede medlemstal for StudieRådets medlemsorganisationer udgjorde gennem fyrrerne omkring 800 medlemmer. Så der har ikke været mange penge at rutte med i det daglige foreningsbudget. Arbejdsopgaverne for det nye sekretariat var store. Blandt andet fordi der tidligere havde været en del problemer med regnskabsføringen. Samtidigt skulle sekretariatet stå for udgivelsen af den årlige "Teknikumhåndbogen", en nyskabelse som første gang så dagens lys i 1941. En af de første officielle skrivelser fra StudieRådet som kan påvises er en skrivelse til forstanderne for Københavns og Odense Teknikum i 1948, som havde planer om at ændre i den bestående undervisningsplan for maskinuddannelsen. StudieRådet henviste i sin skrivelse til den forhandlingsret man tidligere havde opnået, og forlangte at blive orienteret. Hvilket da også skete uden modvilje.

Senioratet

Ligesom der var behov for et sekretariat til de daglige administrative opgaver, var der også tidligt et behov for en videreførelse af traditioner og igangværende arbejdsopgaver. StudieRådet har i hele sin historie og natur indbygget en meget stor udskiftning af valgte personer.

De hyppige personudskiftninger medførte at opgaver der strakte sig over en længere periode end et rådsår, hvad studiepolitik næsten altid gjorde, skulle startes forfra af nyvalgte personer. Der manglede en vidensbank som kunne videreformidle indvundne erfaringer. Et problem man tidligere løste ved oprettelsen af et "seniorat", et råd bestående af afgåede StudieRåds medlemmer, der selv tidligere havde været studiepolitiske aktive i foreningen. Senioratsmedlemmerne har i mange perioder af StudieRå-dets historie spillet en utrolig stor rolle for kontinuiteten og gennemførelsen af det studiepolitiske arbejde, og gør det den dag i dag.

I forbindelse med en lovændring blev det således vedtaget i 1962, at der skulle oprettes det længe savnede seniorat. At oprettelsen først kom til officielt at ske i 1962, var dog ikke ensbetydende med at afgående medlemmer af præsidiet ikke deltog i studierådsarbejde. Der var en lang tradition for at man blev og arbejde med nogle af de aktiviteter, man havde beskæftiget sig med tidligere. Det var således ofte tidligere medlemmer af StudieRådet som på vegne af StudieRådet, beklædte eksterne udvalgspo-ster, og i lange perioder var ansvarshavende redaktører af Stud Techn. Det er også først i de senere år, at personale til sekretariatet er blevet hentet uden for egne rækker.

I de første mange år var det således færdiguddannede ingeniører, der var ansat i stillingen som leder af sekretariatet samt som konsulenter for StudieRådet. Et eksempel er Henning Heesche, som fra sin studietid i 1967 og frem til i dag, har involveret sig meget i kollegiearbejdet. Henning Heesche er således stadig medlem af bestyrelsen for Dansk Ungdoms Kollegieselskab.

Strukturen

Fra starten blev der afholdt to årlige studierådsmøder. En bestemmelse som senere ved en lovrevision, blev indskrænket til kun at være en gang årligt. Studierådsmøderne var den bestemmende myndighed kaldet præsidiet. Til præsidiet var der 16 medlemmer, som bestod af to medlemmer udpeget fra hvert teknika. Det var præsidiet der var det egentlige StudieRåd. Til den daglige ledelse blev der valgt fem forretningsudvalgsmedlemmer samt en formand og en viceformand.

Det blev besluttet i begyndelsen af firserne, at ændre præsidiet til en hovedbestyrelse. Strukturen med et præsidium havde vist sig at være en både vanskelig og langsommelig måde at håndtere beslutninger på. Mange af de beslutninger der skulle tages, krævede en kort beslutningsvej, som ville blive nemmere med en hovedbestyrelsen, der i modsætning til et præsidium, der havde årligt fastlagte møder, kunne indkaldes med kort varsel.

Sammensætningen af hovedbestyrelsen foregik på samme måde som det tidligere præsidium. Med skyldig hensyntagen til også de små teknika. Man kan godt sige demokratiprocessen blev flyttet fra et stærkt formandskab, forretningsudvalg til en bredere sammensat hovedbestyrelsen. Den egentlige beslutningsproces var nu rykket fra kun at kunne ske en gang om året, til at kunne ske når som helst, man fandt det påkrævet at indkalde til et hovedbestyrelsesmøde. Som noget nyt blev der på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i 1998 indført en nyskabelse kaldet "Stormøde".

Stormøde

Stormødet skulle sikre at StudieRådet, mellem de ordinære repræsentantskabsmøder, har mulighed for at kunne supplere hovedbestyrelsen på en måde, så det ikke nødvendigvis er hele hovedbestyrelsen som afgår samtidigt. Dette skulle sikre en større kontinuitet. Samtidigt bliver det muligt at fastlægge budgettet således, at det løber i det rådsår man selv er valgt i, og har ansvar for. Mange af de tidligere tiders problemer med kontinuitet i de ledende organer skulle således, rent organisatorisk, være blevet elimineret. Beslutningen om Stormødet, havde sin begrundelse i senere års afmagt i forhold til hovedbestyrelser, der lige så stille var svundet ind, så der med ganske få afbud til møderne, manglede beslutningskompetence i hovedbestyrelsen.

Lønnet formand

Mange af dem som gennem tiden har beskæftiget sig med organisatorisk arbejde for StudieRådet, har måttet se deres studietid forlænget. En del har helt opgivet studierne, enten fordi man har følt at man var kommet for langt bagud, eller interessen for studiet svigtede. Især gælder det for en del af StudieRådets mange formænd, hvoraf flere aldrig har fået færdiggjort deres uddannelse. Belastningen som følger med formandsposten, hvis man kommer fra eksempelvis Jylland, er stor. Det er stort set en fysisk umulighed, med de mange konfrontationstimer som diplomingeniørstuderende har, at studere samtidigt med at man er formand. Desuden er der mange rejser forbundet med hvervet, hvis man kommer fra provinsen, når sekretariatet ligger i København. For at mindske den geografiske skævvridning ved valg af formænd, indførte man som noget nyt i begyndelsen af halvfemserne, en lønnet formand. Lønnen udgør det samme beløb som man kan få udbetalt i SU, med det tillæg for erhvervsarbejde, der er indbygget i SU bestemmelserne. Derudover bliver der stillet et kollegieværelse til rådighed for formanden, hvis han er valgt fra en Ingeniørhøjskole i enten Jylland eller på Fyn.

En omtumlet tilværelse

StudieRådet har i sin tresårige historie haft flere adresser. StudieRådet startede, som tidligere nævnt, med at låne et hjørne af et skrivebord hos de studerende på ingeniørhøjskolen i København, i Prinsesse Charlottesgade. Siden har sekretariatet haft en del adresser. Således flyttede man sammen med Ingeniør-Sammenslutningen da de fik domicil i "Domus Technica", beliggende i Kristianiagade 9 på Østerbro i København, i begyndelsen af halvtredserne. Men på grund af den store medlemstilgang som Ingeniør-Sammenslutningen oplevede i halvtredserne, blev pladsen for trang. Man flyttede derfor til et nyt domicil som blev oprettet på adressen Ved Stranden 18. StudieRådet flyttede med. Men da pladsen igen begyndte at skrumpe for storebror, fik StudieRådet i 1970 stillet lokaler til rådighed i en nedlagt lejlighed i den indre by, i St. Kongensgade 57. Her boede man så frem til 1974, hvor man kom tilbage til "studentermiljøet" igen, i lokaler stillet til rådighed af Københavns teknikum, på Drejervej i det københavnske nordvest kvarter. Tolv år efter i 1986, da bygningsteknikum holdt flyttedag for at flytte til Herlev, flyttede StudieRådet tilbage til Prinsesse Charlottesgade, hvor man oprindeligt havde startet. Men flytteriet var endnu ikke ovre. Da Københavns teknikum endeligt fik løst sine meget store lokaleproblemer, og det nye teknikumbyggeri i Ballerup var blevet færdigt i sommeren 1991, flyttede StudieRådet endnu engang med. Der var tidligere blevet indgået en aftale med Rektorforsamlingen, om at stille kontorfaciliteter til rådighed for StudieRådet i den nye ingeniørhøjskole på Lautrupvang 15 i Ballerup. Men allerede i 1997 var der igen gang i flytteplanerne. IDA, som den nye ingeniørorganisation i daglig tale var kommet til at hedde, var i gang med at opføre et nyt domicil på havnefronten ved Kalvebod Brygge. StudieRådet fik tilbud om at flytte med og sagde i første omgang ja tak til tilbudet, men ændrede senere, langt inde i byggeprocessen, mening og takkede pænt nej. Årsagen skal ses i lyset af, at der dels ville være tale om en øget udgift til husleje, men også en frygt for at miste selvstændigheden og ikke mindst, i det fine byggeri langt fra ingeniørhøjskolen, at miste kontakten til de studerende. Et forhold som var blevet meget intensiveret i Ballerup. Man nærede samtidigt en frygt for at blive betragtet som en ungdomsorganisation under IDA.