Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Studentereksamen

Den almene studentereksamen (stx) er en tre-årig uddannelse, som man kan tage på et gymnasium, når man har afsluttet 9. eller 10. klasse. Uddannelsen afsluttes med en studentereksamen, der giver adgang til de videregående uddannelser.

Studieforløbet har gennem årene forandret sig en del. Der har været tale om forskellige linjer, så man kunne tage en sproglig eller en matematisk studentereksamen, men fra august 2005 begynder uddannelsen med et halvt års grundforløb, der er fælles for alle, hvorefter de studerende vælger et studieretningsforløb. Hvert gymnasium skal have mindst fire forskellige studieretningsforløb, hver sammensat af beslægtede fag. Af disse fire skal en være overvejende humanistisk-sproglig, en naturvidenskabelig og en samfundsfaglig.

Studentereksamen var i mange år en optagelsesprøve ved universitetet, Examen artium (også kaldet Første Eksamen), indtil 1850, hvor afgangseksamen fra de enkelte skoler blev indført. I 1871 fik skolerne en matematiske-naturvidenskabelig og en sproglig-historisk studieretning, hvormed de forskellige typer studentereksamen blev en realitet. Ved samme lejlighed afskaffede man muligheden for at tage Examen artium ved universitetet, som privatister indtil da stadig havde haft. Fra 1875 havde kvinder også adgang til at få studentereksamen.

Med Loven om højere Almenskoler fra april 1903 blev der tale om tre linjer i gymnasiet: matematisk-naturvidenskabelig, nysproglig og klassisk-sproglig. Det var også i 1903, at skolernes navn skiftede til gymnasiet fra den hidtige betegnelse den lærde skole, latinskolen. Loven om Gymnasieskoler fra 1958 indførte, at der skulle være to linjer, og der efter det første studieår skulle vælges mellem forskellige grene. For de sproglige studenter var der tale om en nysproglig, en samfundsfaglig og en klassisk-sproglig gren, mens det for de matematiske drejede sig om en matematisk-fysisk, en samfundsfaglig og en naturfaglig gren. Senere blev der mulighed for en musisk gren. Ved gymnasiereformen 1988 blev grensystemet afskaffet og erstattet af muligheden for en række valgfag.

Eksterne henvisninger

– fra en moderne verden til en senmoderne verden
Denne artikel er kun påbegyndt.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at [ tilføje mere].



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.