|
Strandkål
Strandkål (Crambe maritima) er en plante der er 30-60 cm høj. Den blomstrer i juni og juli. Strandkålen er blå-dugget af et meget tyndt lag voks som de fleste andre kålplanter.
Strandkålen er næsten over alt på strandbredder hvis der er sten eller meget sand. De er også ved opskyllet tang, da opskyllet tang giver næring til planterne i det ellers meget næringsfattige miljø på en sand- eller stenkyst. Strandkålen har fire kronblade. Når den blomstrer er blomsten hvid. Planten hører til korsblomstfamilien. Strandkålen lever mest ved Østjylland og ved alle øerne. Strandkålens fjende er kålsommerfuglen. Kålsommerfuglen lægger sine æg på strandkålen, larverne er grønne; de æder strandkålen.
Kilder/Henvisninger
Hjemmesiden: http://www.naturligvis.u-net.dk/
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|