Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Solvognen



Solvognen, udstillet på Nationalmuseet.


Bagsiden af solvognen.

Solvognen er et dansk nationalklenodie - et enestående bronzealderfund udformet i bronze og guld. Solvognen er en hulstøbt figur, bestående af en hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul og både hest og skive har øskener, hvori liner engang var trukket imellem dem. Solskiven er belagt med guld, hvorpå fine mønstre i cirkelformede motiver er markeret.

Solvognen er fundet den 7. september, 1902 i Trundholm mose i Odsherred, Nordsjælland, i forbindelse med den første pløjning af området. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet og lod sønnen lege med hesten i den tro at figuren bare var et stykke gammelt legetøj. Solvognen var dog beskadiget allerede i bronzealderen, da den blev efterladt - sandsynligvis som offergave i mosen. I 1998 fandt man samme sted med metaldetektor flere fragmenter af de seks hjul på figuren. Figuren er dateret til ældre bronzealder - ca. 1350 f.Kr.

Solvognen bringer os vidnesbyrd om bronzealderens religion. Solen var da det centrale i religionen. Bronzealderens mennesker forestillede sig at solen blev transporteret over himlen om dagen. Om morgenen førte en fisk solen til et skib, som transporterede solen indtil middag.Her tog solhesten over og førte solen videre til eftermiddagsskibet. Til aften førte en slange solen til underverdenen, der lå under den flade jord. Hernede var solen mørk mens den blev transporteret på natskibe tilbage til morgenens udgangspunkt, hvor fisken atter tog over. Således blev dagens cyklus opretholdt i al evighed af solens hjælpere - fisken, hesten, slangen og skibene.

Solvognens begrebsverden støttes af flere helleristninger, samt dekorationer på rageknive (1100 - 500 f.Kr.). Den forgyldte solskive på solvognen sidder, så man ser vognen bevæge sig fra venstre mod højre, altså i solens retning om dagen. Den modsatte side af solvognen mangler den forgyldte solskive - det er den mørklagte sol om natten, på vej tilbage fra højre mod venstre, til sit startsted ved solopgang. Solvognen illustrerer dermed, med sine to forskellige sider, solens bevægelse i løbet af et døgn.

Hesten trækker på helleristningerne og rageknivene solen i en line. Hjulene på solvognen hører således ikke til fortællingen. Hjulene er påsat for at solskiven og hesten ved rituelle ceremonier kunne køres frem og tilbage og gengive solens bevægelser.

Kilder/Henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.